Jærnbeton-Broer
Grundlag for Forelæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

hvor A er Charnlertrykket pr. Længdeenherd 1 Frembringerretningen, E Ela= sticitetskoefficienten, som for Beten kan regnes til 200.000 A 2^0.000 kg/cifl2, og ri og ?2 Radierne til <2en konvexe og den konkave Cylinderflade. Den tilladelige Værdi af k&n efter Handb. f. Eisenbetonbau (2aet Opl., Bd. 6, S. 400) regnes til 200kg/cm2. Med disse Talværdier og med r2 = ari kan Formlen skrives: A « -n , hvor A er udtrykt i kg/cm og rx cX. 1 i cm. c. Vuggelejer af'Jærn, Stobejærn eller Staalstobegods, i enkelte Til= fælde ogsaa med sammennittet Over- o? Underdel, konstrueres og beregnes ganske som til Jærnbroer (J.K.I, § 12). Man kan anvende Tangential-Vugge<= lejer (Fig. 78), hvor den indbyrdes Forskydning af de to Halvdele maa hin= dres meget effektivt (f. Ex. ved kraftige Dorne som i Fig. 7*), eller Tap- Vuggelejer (Fig. 79). De to Leje-Halvdele spændes sammen med Bolte i rig= tig indbyrdes Stilling under Monteringen, og Boltene saves senere over. I Almindelighed indstobes Storstedelen af Lejét (se Fig, 7?), undertiden som ovenfor omtalt endog hele Lejet, saa Charniervirkningen ophæves; el= lers lader man som i Fig. 7? en aaben Fuge blive staaende og overdækker denne (hvis Vejbefæsteisen eller Jordfyld skal feres derover) med en Jærn= plade, Zinkblik (Fig. 80) eller lign., ellér man fremstiller Fugen ved in- den Stobningen at indsætte en Plade uf Asfaltfilt, Korksten ell. lign, og lade denne blive siddende. fl. FJeder-Charnierer som i Fig. 81 er angivne og udforte af Mesnager i l?10 og er i Princippet ganske analoge wed de i J.K. III, S. 153-54, om= talte FJederplade-Knudepunktsforbindelser. Fjederen dannes af Rundjærns= stykker der paa hver Side af Charnieret er indstobte paa en tilstrækkelig stor Længde til at hele Kraften kan blive overfort ved Adhæsionen, og de ligger (i Pig. 81) tæt sammen, fire og fire. Ved Charnieret ligger de frit kun omstobte med et Par Centimeter Beton, paa en Længde lig 3 Gange Diaiaetren, og idet Bundterne divergerer svagt, lettes Optagelsen af ■åen Bøjning, der hidrorer fra, at Charniertrykkets Retning kan afvige lidt fra Buens Tangent (Momentet vilde være » storste Tangentialkraft x det halve Fritliggende, hvis alle Jærnene var parallels). Er der for kneben Plads til det nødvendige Antal Rundjærn, kan man bruge Firkantjærn. Nær= mere Oplysninger findes i "Le Génie Civil" 1910, ^0. Juli og 27. Aug. 4. En Trækstang til Optagelse af Buernes Horizontal tryk anvendes, hvis Funderingen af tilstrækkelig svære Endepiller vilde blive for vanske« lig og dyr. Trækstangen lægges i Hcjcle med Brobanen og indstobes i dennes Kantningsdrager. Sow Aræering kan man anvende et Antal Rundjærn, men bor i saa Fald dække Stodene ved Skrvemuffer (opstukkede Stang-Ender) og ved Forbindelsen med Buen ligeledes benytte Skrueskæring og Mdttrikker, der ligger an mod svære Ankerplader (Fig. 82). Da en saadan Konstruktion baa= de bliver dyr* og ikke helt upaaklagelig, idet man vanskeligt kan faa strammet alle Rundjærnene lige meget, har man ofte foretrukket Fladjærn eller valsede Profiler, f. Ex. Q -Jærn; Stedene dækkes da ved Lasker og Kitning, og ved Enderne anvendes Knudeplader med paanittede Vinkeljærn ell. lign., hvorigennem Trækket kan overfores til Betonen. I Fig. 83 er Trækstangen dannet af 6 Stkr. Fladjærn, hvorfra Trækket gennem Knudepla= der overfores til 6 Stkr. lodrette C -Jærn, der igen stemmer mod 3 vand= rette Stkr. I-Jærn. I Fig. 8) a (PI. 7) bestaar Trækstangen af 12 Stk. Fladjærn (180 x 22 mm), anbragte i to Etager; for- Enderne er Fladjærnene bdjeda rundt efter Cirkelbuer og for yderligere &t sikre Forankringen er der tilføjet 23 Stkr. lodrette 20 mæ Rundjærn langs Rundingernes Inder= side (Steintorbriicke i Halle). . Ved de forste Broer af denne Slags har man til Trods for Tllxojel« sen af Trækstangen stobt Buer og Piller sammen og derved faaet et meget ubestemt defineret System, hvorved Revner ikke har kunnet undgaas;,en Papfuge (som i Fig. 82) er i Virkeligheden heller ikke tilstrækkelig, idet der med de Bro-Le?ngder, der her er Tale om, ubetinget bor være et let be- vægeligt Leje ved den ene Ende. Man ber her anvende enter, et Vugge- og Rulleleje af Jærn f Staalstobegods) eller som i Fig. S3 et Pendulleje, daitnet af en armeret Beton—Kvader. I enkelte Tilfælde har wan ioretruk= køt (som i Fig. 84) at indskyde Charnierer i Buen lige over Træks tangen. Naar Trækstangen tillige skal fungere som Brobanebjælke eller Vind= dragerflange, maa der indlægges de hertil nødvendige extra Armeringsjærn. Om forskellige andre Masder til at optage eller formindske Hori= zontaltrykket 1 Tilfælde af vanskelig Fundering nærmere i § 12. - 26