Jærnbeton-Broer
Grundlag for Forelæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

ring ved Indlæggelse af nogle Rundjærn for lettere at faa det beregnede Jærntværsnlt realiseret. Specielle Armeringer. Herved tænkes ikke paa, at man f. Ex. 1 Amerika hyppigt erstatter Rundjærn med et andet slapt Profil (Ransome, Thacher O.s.v.), men paa de Bestræbelser, man har udfoldet for ved Hjælp af en særlig Armeringsmaade eller et særligt, Armerings-Materlale at re- ducere Beton<31mensionePne. Ved Anvendelse af Enkeltbuer, og navnlig naar disse ligaer over Brobanen, kommer man ved den almindelige Konstruktion let op paa meget svære og klodsede Dimensioner. - Uden at gaa nærmere incl paa Enkeltheder skal her blot nævnes forst en Bevikling, som oprindelig er angivet af Considére, og undertiden er anvendt i Hvælvinger paa den Maade, at der foruden Længdejærnene er ind=> lagt Rundjærns-Spiraler. Og dernæst den af v. Emperger angivne (og paten= terede) Stobejærns-Argiering i Forbindelse med"en Bevikling; ved denne Kombination synes den væsentligste Ulempe ved Anvendelse af Stobejærn i barende Konstruktioner, nemlig dete Skorhed, at være overvunden og eaale= des Udnyttelsen af Stobejærnets store Trykstyrke muliggjort. . Sagen k'an vel endnu nebpe siges at være kommen helt ud over Forsøgsstadiet, men der er dog allerede bygeet adskillige Broer efter dette System, og efter alt at domme jneS godt Resultat, (i "Deutsche Banz." 1920, Zementbeilage Nr. 2, meddeles en Del Detailler angaaende Armeringen, Steintorbriicke i Halle a.S.). 3. Charnierer er i Sten- og Jærnbetonbroer fremstillede af Blyplade- Incllæg, 'Kvadere af naturlige Sten, Beton eller Jernbeton, som rigtige Vuggelejer af Jærn (Staal) eller endelig som Fjeder-Charnierer. a. Blyplade-Che.rnlerer kan anvendes for mindre Broer (op til ca. 20 m og mere). En 10-20 mm tyk Plade af Bly (bedst med 5 % Antimon-Tilsætning), indlægges i Fugen som en Strimmel, hvis Breflde hojst er 1/3 af Fugebred= den, mi til Dags sædvanligvis- mindre; tilladeligt Tryk for Blyet ca. 120 kg/cni2. Blypladens Tykkelse angives åt kunne gores 1/15 - 1/12 af Plade« bredden, og’ denne 1/3 - 1/6 af Hvælvtykkelsen. Pladetykkelsen skal ikke gores for lille af Hensyn til den blivende Drejning, der foregaar i Fugen veel Fjernelse af Stilladset. Naar dette er sket, ud.stbber man ofte Fugen helt me<3 Gemen tmor tel, og Charnieret skal i saa Fald kun regnes virksomt overfor den hvilende, men ikke overfor den tilfældige Belastning-. En aa= ben. Fuge udfyldes sædvanligvis med imprægnerede Korkplader eller lign., ofte tilfcjes de i Fig. 76 viste.skraa Armeringsstænger (f. Ex. for hver 20-30 cm), der krydser- hinanden 1 Charnieret, for at sikre Optagelsen af Forskydningen i Fugen. Naturligvis faar mun ved Indlæg af en saadan Bly=» plade kun Charniertrykkets Beliggenhed fikseret indenfor Grænser, der af= hænger af Pladens Bredde, men til Gengæld er det en forholdsvis billig Foranstaltning.- For at forhindre, at Blyet presses ind i Betonens Porer lægges ofte en 1/10 mm tyk Kobber- eller Messingplade mellem Bly og Beton. Paa begge Sider af Charnlerfugen maa men serge for at anvende Beton af tilstrækkelig Styrke til at taale det koncentrerede Tryk (se T.E.S. 334, Noten; tilladeligt Tryk paa Betonen = rb • $ hvor A er Fugens og a Blypladens Areal, r’o den ellers t,illadeligeB'Paavirkning paa Betonen) Man anvender derfor her en stærkere Betonblanding (1:3, eller en kraftig Tvær-Armering eller Bevikling, undertiden stobes ogsaa særlige Kvadere til Anvendelse her. b. Beton- og Jernbeton-Kvadere. Disse faar (Fig. 77) en Tykkelse (niaalt e/ter Buens Midtlinie) omtrent lig Hvælvtykkelsen (d) og formes saalefles, at de berorer hinanden langs Cylinderflader med lidt forskel«* lig Raflius (for den konvexe r - 1,5 d - 3 d. for den konkave r » 2 d - 4 d) . De stobes i stærke Træforme, indvendig beklædte æed J^rn'olik, Cy- linderf laderne bedst (men dyrt) mod hovlede StSbeJærnsplader, ogsaa mod nøjagtigt fremstillede Gibs- eller Betonforme. Stodfugerne mellem de enkelte Kvadere paa de to Sider af Charnieret skal flugte. Blandingen kan være 1: li: 2 - 1:2:2^ eller lign., Armeringen, hvis en saadan ar.ven= des, kan bestaå énten kun af Tværstænger (Fig. 77) eller af en Bevikling; til Lettelse ved Transport og Opstilling indstobes øskner (a i Fig. 77). I Beroringsfladen indlægges praktisk en 1/10 mm tyk Messing- eller Kobber= plade; undertiden har man ogsaa indlagt en smal (5 mm) Blyplade, hvorved Trykket fordeles over en lidt storre Bredde (1/5 - 1/4 af Fugen).- Be» regningen foretages bedst efter Hertz' Formel (se S. 166), som her lyder: _________ < /= 0.4-23 VE A(|r- - 25 -