Jærnbeton-Broer
Grundlag for Forelæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

for sig Intet i Vejen for at udelade Armeringen. Nu til Dags foretrækker man imidlertid sædvanligvis at anbringe en Armering alligevel, og det, man opnaar herved, er dels en stcrre Sikkerhed baade mod Revner paa enkel= te Punkter og for Konstruktionen som Hele, dels en Formindskelse af Beton= dimensionerne og derved en noget lettere Konstruktion. Armeringen kan udfores paa to væsentlig forskellige Maa3ert af slappe eller stive Profiler; det sidste foretrækkes principielt af enkel= te konstruktører, men Anvendelsen af slappe Profiler (her i Europa saa godt som alene Runcljærn) maa siges at være det almindeligste. Slappe Profiler. Man har tidliger? ofte nojedes med en enkelt Armering (i den ene Side), som naturligvis kan fores fra den ene Side til den anden, eftersom Momentets Fortegn kræver det. Nu anvender man dog næsten altid en dobbelt Armering, bestaaende af et Lag Rvndjærn i 8-25 c® indbyrdes Afstand, tæt langs Over- og Undersiden. Tidligere har man sam= menbundet Armeringsstængerne til et Net ved Hjælp af spinkle Fordelings^ stænger paa tværs og indlagt hvert Net for sig i Betonen under Stobningen; nu foretrækker man, ligesom ved Bjælker, at samle og opstille hele Arme« ringen paa Forhaand, saaledes at den danner et stift Skelet, hvori den rigtige Afstand mellem alle de enkelte Jærn er sikret paa en saaaan Maade, at de ikke bringes ud af Stilling under Støbningen. Dette kan opnaas alene ved Anvendelse af Bojler, der sikrer Af= standen mellem de to Net af Hovedarmeringsjærn, og Éordelingsstænger, der holder Jærnene i hvert Net for. sig i den rigtige indbyrdes Afstand. BoJ= lerne (i Almindelighed 7-10 mm) kan omslutte et eller to af Hoved-Arme= ringsjærnene i hvert Net (Fig. 74) og anbringes gerne i 20-$0 cm Afstand, i alt Fald ikke i stcrre Afstand end Hvælvtykkelsen. Fordelingsjærnene faar lignende (eller noget sværere) Dimensioner som Bojlerne og lægges bedst indenfor Hovedarmet’ingen, for hvert eller hvert andet Sæt Boj ler; det hele bindes endelig sammen i- tilstrækkelig mange Punkter. Dimensio= nerne af BSJler og Fordelingsjærn bestemmes sKonsuiæssigt, i Forhold til fiovedarmeringsjærnene o? til Hvælvtykkelsen, saaledes at raan raar strækkelig Stivhed af Jærnskelettet; desuden skal Bojlerne paa de Stræk- ninger, hvor man har Tryk, sikre Hoved-Armeringsjærnene mod Udbfcjnlng (Bojleafstand 1? x disses Diameter efter de danske Normer), og endelig skal de optage Forskydningsspændingerne, hvis Betonen alene ikke er i Stand hertil. I Almindelighed spiller Forskydningssoffinflingerne i en Hvæl= ving saa lille en Rolle, at dette Hensyn ingen Betydning faar for B6Jle= dimensionerne, men man g6r dog rettest i at bestemme storste Tangential.= kraft for et Par enkelte Tværsnit. Foruden Bojler og Fordelingsjærn anvender man undertiden saakaldte AfstandsJævn af den i Fig. 74 a (PI. 7) viste Form og af noget sværere ■KKensToner"end Bojlerne (12-16 mm). De indlægges to og to sammen, med de lodrette Grene sammenfaldende, men æed Bugterne vendende op og ■*- neget storre Afstande efter Hovedarmeringsjærnenes Dimensioner (ca. 2 m); aåar Hovedjærnene bindes hertil, opnaar man en meget virKsom ^ikring af disses Beliggenhed.- EnSelig har man undertiden j.renistillet Jæruindlæget som færdige '"Elementer", der formes og sammenbindes i Forvejen og forst i denne Tilstand indlægges paa Forskallingen (nærmere heroin i Ing. 1?13» Nr. 94 og 1?17, Nr. 58). Studene i Arweringsjærnene forsættes bedst noget for hinanden og lægges helst paa Steder, hvor fler ikke kan optræde store Trækspændinger. Stive Profiler anvendes som sagt særligt af enkelte Firæaer eller Konstruktører (storst. Udbredelse som System Melan). I Betonen i 0 7 - 1 2 m Afstand, valsede I-Bjælker (op til Nr. 18-20,, i Indtil 2> cm Hvælvtykkelse) pllsr vp3 storre Dimensioner nittede Gitterdragere, med Flanger af “ir , Fladjærns-Gltter (Fig. 75), saaledes at der kommer 2^-4 cm Beton udenom; undertiden omvikles Flangerne med Traadvæv for at den tynde Betonskal ikke skal springe af. Hensigten med Konstruktionen er navnlig at spare pa& Stilladser, idet Jærnbuerne under Støbningen skal bære en Del (der regnes gerne 1/3 - 1/2) af den Belastning, Stilladserne ellers alene maatte optage, og dette kan lade sig gore, aa Jærnet som Trykarmering ikke kan udnyttes fuldt. Jærnbuerne maa tjerior monteres for sic som selvbærende til at begynde med og forbindes ved en RækKe fvteraf« stigninger (se Fig. 75) i 5-8 m Afstand, ogsaa for at hindre Udknækning af Flangerne. Stodene i Buerne dækkes fuldt, ved Lasker og Nitning, og uaa de Punkter, hvor Stilladset ophænges til dem (ved Bejler og lign.), indsættes Vertikaler af Vlnkeljærn. Undertiden suppleres den stive Arme- 24 -