Jærnbeton-Broer
Grundlag for Forelæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1920
Forlag: Tutein & Koch
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2. Udgave
Sider: 35
UDK: 624.6
DOI: 10.48563/dtu-0000301
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
der hidrorer fra Belastning paa Brobanen, og til den, der ved Afbrydelser
i Brobanen kan fremkomme paa Grund af forskellig Udvidelse eller Sammen«
trykning af Buer og Brobane. Hængestængernes Forbindelse med Tværbjæl«
ken (Brobanen) maa udfores meget omhyggeligt, med Anvendelse af runde
Hager, Dorne, eventuelt Ankerplader og MGttrikker o.s.v.
§ 10. Hoveddragerne. 1. Bueformen spiller her ligesom ved Sten«
broer en betydelig større Rolle end ved Jærnbuer, paa Grund af Konstruk«
tionens storre Egenvægt. Storst Betydning har Formen, hvor der anvendes
Jordfyld over Hvælvingen, mindst ved en BJssIke-Br-obane, enten denne ar
anbragt over eller under Buerne. I sidste Tilfælde er Egenvægten ret hær
ensformigt fordelt, og den gunstigste Bueform nærmer sig da stærkt til
Parablen, der ogsaa næsten altid anvendes, navnlig ved. flade Buer; ved
indspændte Buer med stor PilhoJ.de vokser selve Buens Egemvægt (pr. m. af
Horizontalprojekti-onen) dog saa stærkt hen mod Vederlagene, at det absolut
betaler sig at tage Hensyn dertil ved Form-Bestemmelsen.- Ganske i Almin=
deltehed finder man den gunstigste Bueform som Tryklinie til Belastningen
g + I p (hvilende + halv bevægelig Belastning, virkende som Totalbelast«
ningT, se T.S.II, § 32 Og § 45. p betyder her en ækvivalent ensformig Be=
lastning, der tilnærmelsesvis kan bestemmes som for en simpel Bjælke med
Lrsngde lig 0,4 af Buens Spændvidde. Ved forel5bi.ee Beregninger kan man
nøjagtigt nok betragte "Normalbelastnlngen" g + i p som varierende etter-
en Parabel, og i T.S.II er da angivet Ligningen for den gunstigste Midt=
linie og Midler til en forelobig Bestemmelse af Dimensionerne. Ved den
endelige Beregning inddeler ®an Buen i en Række (ikke tor faa.) lige store
Fag, beregner den hvilende Belastning (+ i p) saa noje sons muligt-for
hvert Fag og finder saa Ordinaterne til Buens Miatlinie ved en Monientbe®
regning.
For en Tre-Charniers-Bve cpnaar man ved en, saada.ii Formbestemmelse
virkelig, ut Momenterne fra Normalbelastningen bliver Nul; for en statisk
ubestemt Bue,bliver man derimod ikke fri for de Momenter, der hidrorer fra
Forkortelsen af de enkelte Bue-Elementer, og disse Momenter er i mange
Tilfælde ingenlunde forsvindende, saa de bor ubetinget medtages allerede
i de foreløbige Beregninger.
For Tre-Charniers-Buer med fremskudte Vederlegs-Charnierer findes-
i T.S. II, S. 206, angivet den Plads for disse Charnierer, der torer til
samme Makslmumsmoment ved Indspændingen som i det farligste Punkt mellem
Charniererne.
Hvis man i et eller andet Tilfælde af Hensyn til Udseendet fore=
trækker en anden Ferm (elliptisk el. lign.) og stiller det okonomiske i
2<3en Række, er dette langt lettere genneæforligt med Jernbeton som Materi«
ale end med uarmeret Beton eller Murværk.
2. Buernes Konstruktion. De forskellige anvendte Tverenitsformer er
opregnede*!_§ de der omtalte Ribbe-Tværsnit benyttes med Forkærlighed
af enkelte‘Konstruktører for at faa Armerineen til at virke paa en storre
Vægtstangsarru og derved faa'den bedre udnyttet til Optagelse af Trækspæn=
Singerne. Hvis man imidlertid former Buerne efter der. gunstigste Tryk®
linie, kommer Trækspændingerne overhovedet ikke til at spille nogen vide=
re Rolle, undtagen maaske ved meget lette Konstruktioner, saa nogen ratio«
nel Aersag til at foretrække Ribbe-Tværsnittene foreligger i Almindelig«
hed kun ved Bueformer, der afviger fra den nævnte gunstigste. Vi kan <3er=
for her indskrænke os til de almindelige rektangulære Tværsnit, enten som
en gennemgaaende Hvælving eller som Enkeltbuer.
Tværsnitsvariationen udfores i Almindelighed alene ved at variere
paa Tykkelsen; ?or Tre-Oharniers-Buer faas storete Tykkelse omtrent i
Fjerdedelspunktet, og herfra kan man lade Buen spidse lidt til hen mod
Charniei’erne, stærkest hen mod Toppen; for indspændte Buer lader man ger=
ne Tykkelsen vokse Jævnt fra Toppen hen mod Vederlagene, enten saaledes
at den lodrette Projektion af Tykkelsen holdes konstant, eller saaledes
at Tykkelsen eller Inertlmcmentet vekser efter en parabolsk Lov (se T.S.
II, S. 284). Undertiden har* man dog ogsaa ved indspændte Buer ladet Bred=
der, vokse hen mod Velerlaget, og dette kan ved stor Piihojde og Spændvid«
de være meget praktisk af Hensyn til Vind trykket (ssnlgn. ogsaa næste §).
Armeri ngen har naturligvis forst og fremmest til Opgave at optage
Trækspændingerne, n>en sen! lige nævnt optræder saadanne kun i ringe Grad,
naar Buerne er rigtigt formede; i mange Tilfælde viser det sig, at der
regningsmæssigt slet ikke kan fremkomme Trækspændinger, og der er da i og