Jærnbeton-Broer
Grundlag for Forelæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1920
Forlag: Tutein & Koch
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2. Udgave
Sider: 35
UDK: 624.6
DOI: 10.48563/dtu-0000301
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ved storre Hojde kan man tilfoj-e Ribber paa Bagsiden (Fig. 66 b) og arme=
re Pladen vandret, ved endnu storre Hcjde kan der være Tale om at for=
ankre de to Frontmure inod hinanden ved Jærnbeton-Trækstænger (Bjælker) el=
ler gennemgaaende lodrette Væ^ge; men naar noget saadant bliver nødvendigt,
er man forovrigt nær vefl den Grænse, udover hvilken det ikke kan betale
sig at fylde op ovenpaa Hvælvingen, saa men hellere maa gaa over til en ef
de fo.Igsnle Ordninger. Bagsiden af Frontmurene asfalteres, maaske fores
ogsaa Isoleringslaget paa Hvælv nsens Overside et Stykke eller helt op.-
I Forbindelse med en Jærnbeton-Frontmur køn man st.obe et Rækværk af Jærn =
beton, .som en Væg med Gennembrydninger. Fra Frontmuren, navnlig naar den
har Ribber paa Bagsiden, kan man ogsaa udkrage et ikke for bredt Trottoir
(Fig. 6/).- Jordtrykket paa Frontmurene frembringer dels Træk tværs paa
Hvælvingen, dels Bojningsspændinger i Snit, i Hvælvingen parallel© med
Frontmurene. Hertil bor der tages Hensyn ved Indlæggelse af en Armering
paa tværs langé Hvælvingens Overside.
Over Charnierer i Hvælvingen os ligesaa ved Tilslutninggen til Pil=
lerne taa Frontmurene afbrydes: Fig. 68 viser i vandret Snit, hvorledes en
saadan ।Afbrydelse kan skjules bag et Mur-Fremspring. I ikke armerede Be=
ton-Front,mure lægger man bedst lignende Fuger i 15-20 m Afstand for at und'
gaa Svindrevner, i armerede Mure er -dette ikke saa nødvendigt, naar der
indlægges en ikke for kneben Længde-Armering.
2) " Ved større Broer, og navnlig sterre Pllhojde, formindsker man Egen=
vægten ved i Stedet for Jordfyld i hele Hojden at indskyde Sparebver (Fig.
60) eller med Pieder overdækkede Hulrum over- Hvælvingen; herover*, ligesom
over""Hvælvingen selv i Nærheden af Toppen, kommer saa et tyndere Leg Fyld.
Sparebuer tværs paa Broen's Længderetning faer gerne en Spændvidde paa 2-5
m, og baade Væggene imellem den; (Ser ogsaa kan gennembrydes, oploses i en
Række Sojler) og Buerne udfores her i Almindelighed af Jærnbeton. For
Vandafledningens Skyld maa Ser endnu sortes for Aflgb fra alle Fordybnin=
gern« mellem de enkelte Buer, eller ved et Lag Uclfyliningsbetoh skaffes
Fald hen over hele Bue~R<ekken. Oversiden dækkes med et Isoleringslag
ligesom ovenfor.- Hvis Frontmurene skal præsentere sig ugenneæbrudte,
kan man ogsaa fremstille de onskede Hulrum ved Længdeskillevægge paralle=
le med Frontmurene og Overdækning herimellem med Plader eller Hvælvinger.
3) En Bjælke-Brobane konstrueres helt af Jærnbeton og i de fleste Hen=
seender ganske som ved en Bjælkebro, i alt Fald blot med de mindre Forskel-
ligheder, som hidrorer fre Understotningsmaaden.- Naar man har en gennem=
gaaende Hvælving og Brobanen ligger foroven, kan den, som omtalt i ®orri'=~'
ge TaragraT^ 'understottes paa &n Række TvervÆg^ge (mauske gennembrudte) el=
ler paa SbJler. I forste Tilfælde ger Væggene det ud for Tværbjælker, og
Broban©bjælkerne er alene Længdedragere (og maaske sekundære Tværbjælker);
i sidste Tilfælde (Fig. 69) bor der stilles én Sojle under hver Længde«
drager (for at man ikke skal faa altfor store koncentrerede Tryk paa Hvæl=
vingen), og de Tværbjælker, man dog sædvanligvis vil anbringe foroven mel*
lem Søjlerne, tjener blot til Afstivning og maaske som sekundære Tværbjæl=
ker. Forneden, hvor Sojlerne støtter paa Hvælvingen, tilføjer man ofte en
Forstærkning (enten blot i Armeringen eller tillige ved HJorneudfyldningen,
navnlig i Tværretningen), som vist i Elg. 70, undertiden ogsaa en gennem«
gaaende Tværbjælke (med G-ennembrydning for Vandafledningen).
■Ved Enkeltbil er under Brobanen stilles (i Tværsnit) en Sojle over
hver Bue (Fig. 71)~ og over Sejlerne lægres enten alene en Række sekundære
Længdedragere (med Afstivnings-Tværbjælker ved Sojlerne), eller hvis Af=
standen mellem disse bliver "or stor, Hcved-Tværbjælker med sekunSnre
Længdedragere imellem.
Naar Buerne ligger over Brobanen, ophænges i Almindelighed en Række
Hoved-Tværbjælker ti 1’Bænkestænderne, og herimellem indskydes <3e nodven =
dige sekundære La?ngd ed ragere (Fig. 72-73). Undertiden er det dog ogsaa en
- gennemgasende Hoved-Lrsngdedrager, der ophænges til Buerne, og herimellem
Tværbjælker til Understøtning for Bæred^kket.- Hanges tængerne kan gores
al* Jærn eller Jærnbeton. I Fip;. 72 er br-jgt Rund.jærn (med store Anker=
plader og Mottrikker), hvad 3cg i de fleste Tilfælcie giver et uheldigt
Udseende, idet Stængerne bliver altfor spinkle i Forhold til den cvrlge
Konstruktion og i nogen Afstand ganske usynlige: i.Stedet herfor ksn og=
saa bruges riet ved Jwrnbroer almindelige Hængestangs-Profil, 4 Vinkeljærn
i I—H -Form. Det almindeligste er dog en Jærnbeton-Sojle, og denne Kon=
struktion er i alt- Fald den eneste brugelige, hvis Hænges tængerne som Led
i Halv- eller Hel-Rammer skal medvirke til Sideafstivning af Buerne. Ved
Armerlngen maa der foruden til Trækket tages Hensyn 'oaade til den Bojning
22