Jærnbeton-Broer
Grundlag for Forelæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Solds (Vertikalerne bliver da kun svagt paavirkede). De bojende Momenter, som Buerne for var alene om.at optage, fordeler sig da paa Hoved og .od tilnærmelsesvis 1 Forhold til Stivtieden. 111. Brobanen dels ovenover, dels ophængt under Buerne. ^5). Ligesom under Ti er der her kun“l“le om Enkiltbuer langs Kanten af Bro- banen eller mellem Korebane og Trottoir, og i det hele folger alle En- klitheder ved denne Konstruktion af det ovenfor meddelte. . Angaaende Buerne skal endnu i al Almindelighed tilføjes, at de kan konstrueres uden eller med Charnierer og, som allerede ovenfor berort, uden eller med Tr;<KstanI7~~V^Tl^~Tiler Tre- Charniers-Buer er det ofte meo-et oraktisk op kan i Jærb’oeton let realiseres, at bruge fremskudte^ Vederlags-Charnierer. For at sikre den korrekte Funktionering og for at —^“fcvTer er Ciet ganske nødvendigt at lægge en Afbrydelse i Plan med Charnieret i Buen og ligeledes f. Ex. i Éig. 61 at holde Bro= ^anen_aVed Anvendelse af Charnterer opnaas storre eller fuldstændig sta- tisk Bestemthed og dermed Formindskelse eller Elimination dineer fra Pille-Forskydninger og Temperaturvariationer. m trengæia £ J Ln Beretningen vel blade Charnlererne oB Afbrydelserne 1 (hvad intet væsentligt betyder for store, men kan spille en afgørende Bol le for smaa Broer), og man maa give Afkald paa den simplere og naturligere Losning at fremstilll hele Konstruktionen i ét. Resultatet heraf er, at man i mindre Broer kun anvender Charnierer, hvor en Buebro foretrækkes (f TxT’aTTTénsyn”til udseendet) til Trods for Grundens mindre gode Be» skaffenhed, saaledes at det bliver for dyrt eller umuligt at fremstflle 'h7Tt~naaIideliRe Vederlag, eller hvor der er Tale- Om saa flade Bu er v at Temperaturspændingerne vilde faa for stor Betydning. I storre i 6 ét" K e TeEyppige r e Charnierer anvendt, men ligeledes her fortrins vis ved mindre god Byggegrund og ved flade .Buer. med stor ° holde er’der i Almindelighed ingen Anledning til at indskyde Ctvarnierer, det skulde da være, at der kan opnaas en væsentlig okonomisk Fordel at flytte Vederlags-Charnierevne et Stykke ud i Aabningen (men i saa Fald stilles aer ligesom vea den indspænate Bue ret store Fordringer til Veder- ® Endelig bemærkes om Pillerne, at de ligesom, ved Bjælkebroer ^an bygges massivt eller udfores 1 Jærnbeton og da opldses i Ribber og - medr'Udnyttelii af Jordfyldens Vægt til at skaffe Stabilitet. Men desud^ kan man ligesom ved Stenbroer lade Vederlaget danne en umiddelbar Fort« ssttelse at Buen (se Fis. 60, 63, 65), saaledes at det Ikke er »uligt »t sige, hvor Buen horer op og Pillen begynder. Naar der e. Tale om Enkelt buer som i Fig. 63 og 65, lader nan i Almindelighed Vederlaget brede sig ud ikke blot i Buens Plan, men ogsaa i Retningen vinkelret herpaa Qg navnlig saaledes at der dannes et sanunenhængende Fundament for de to Bu- ers Vederla?.- Fløjene kan konstrueres ganske scni ved. Bjælkebroer, blot er Anvendelsen af farallelfloje maaske her noget almindeligere, flade bedst egner sig til at foroge Stabiliteten overfor Buens Horlzontaltryk, særlig naar man kun har én Enkeltbue i Flugt med hver Floj. Endvidere kan man her, ligesom ved Bjælkebroer, hvor Piller °S Dragere er støbte i ét, anvende frit udkragede Floje, uden særligt Fundament. gens Overs: § 2 under 4 9. Brobanen o? dens Understøtning paa Buerne. 1) Ved An vende^Tsé~af~~Tord?yTd~£eTl em Frontmur g maa Hvælvingens Overside beskvttes mod FuetigheiT"ved et Isoleringslag, ganske som i § 2 ..(under "Brodækket") beskrevet, og der maa sérges Jor Vandafledning ved Enderne af Broen. Over Toppen bor man holde en ikke for kneben tykkelse af— døn f. Ex. 25-30 cm ved Vejbroer og helst noget mere ved Jernbanebroer, Ti-alt Fald ikke under 25 cm Ballast under Svellerne), og naar Tykkelsen er lille, maa der anvendes god Fyld (skarpt Grus e.l.). - Frontæurene kan udfores af Murværk, Stampebeton eller Jærnbeton, ved Jærnbetonbroer hyppigst det sidste, med mindre der af arkitektoniske Grunde ongkes et andet Materiale. Murene dimensioneres som Beklædnings= mure, med heldende Bagside og altgaa voksende Tykkelse, efterhaanden som Holden vokser hen mod Vederlagene. Ved Anvendelse af Jærnbeton (rig. ooj indstobes Armeringen i Hvælvingen, eller hvis Frontmuren stobes senere lader man et til dens Armeringsjærn svarende Antal Jærnstænger stikke saa langt op over Hvælvingen, at der kan fremstilles et forsvarligt Stod. 21 -