Jærnbeton-Broer
Grundlag for Forelæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

a. en gennemgaaende Hvælving, ganske som ved Stenbroer, anvendelig i a1le Tilfreldene 1-1 ovenior. b. Hvælvingen delt i to Halvdele med et Mellemimm imellem, sammen med en af Ordningerne 2 eller 3 ovenfor; Konstruktionen er navnlig an= vendt ved en Del nyere, storre Stenbroer, sjældnere, men dog ogsaa, ved Jcsrnbetonbroer, men her vil man i Almindelighed foretrække at gaa et Skridt videre, til Enkelt’ouerne i Fig. 62 e; c. Ribbeplade-Tværsnit med Pladen foroven eller forneden, anvendelig sammen med alle Ordningerne l-^ ovenfor, men desuden ved f1ade Buer paa den Maade, at Ribbsrne naar helt op til Brobanen og direkte bæ= rer denne; naar Pladen ligger foroven,, danner den selv Bæredækket, med Pladen forneden maa Mellemrummene mellem Ribberne foroven over= dækkes med Buer eller et Plade-Brodæk (denne Konstruktion særlig an- vendt af Hennebique): i sidste Tilfælde kan Brobanepladen ogsaa reg= nes med til Hvælv-Tværsnittet, der saaledes bliver kasse- eller celle«8 formet; d. Ribbeplade-Tværsnit med Pladen i variabel Hcjde, nemlig saaledes at den stadig kan udnyttes som 'tx’ykflange (Fig. 6é d); ved en indspb=ndt Bue mea Pladen da i Toppen lægges foroven og hen mod Vederlagene fo= rea ned til Underkanten; Konstruktionen er theoretisk set ganske til= talende, men do? kun sjælden anvendt, bl.a. fordi Bue-Midtlinien, som skal indeholde Tværsnits-Tyngdenunkterne, ikke kan lægges fast, forend Trykflangens Beliggenhed er bekendt, og fordi en Del (eller maaske det meste) af Fordelen saar tabt igen paa Grund af den sand- synligvis meget nok oho mi ske Forir, som Bue-Midtlinién faar, naar Un= derkanten skal have et Jævnt krummet Forlob; saTme Indvendig kan go= res mofl de ovenfor nævnte kasseformede Tværsnit; e. Enkelt-Buer med rektangulært Tværsnit, sammen med en Bjælke-Brobane hvilende paa Sojler, altsae ganske som ved en Jærnbro; den bærende Hovedkonstruktion maa i saa Fald udformes som et korrekt rumligt System, med Vinddragere og Tværafstivninger, i Almindelighed, som Ram= mekonstruktioner (uden Diagonaler); Enkelt-Buer egner sig foret ved lidt storre Spændvidde og Pilhojde; ved mindre Broer giver de i Al= mindelighed et for klodset Udseende, og den dyrere Forskalling op- vejes her ikke tilstrækkeligt ved Besparelser paa Beton og .Lærn. 11. Brobanen forneden. Der kan her kun være Tale om en Bjælke= brobane, hvis Tværbjælker gennem Hængestænger er ophængte til Buerne (Fig. 6 3), o g o® to Enkeli buer (med rektangulært Tværsnit) søm Hoveddragere, én langs hver S15e af’Broen. For at reducere Tværbjælke-Dimensionerne lægges Hoveildragerne veel Vejbroer altid, hvis det er’ muligt, mellem Kørebane og Trottoirer, o.g disse sidste bæres altsaa af Konsoller, der dennes af de forlængede Tværbjælker. Ved meget brede Broer kan man naturligvis dog og« saa lægge en lignende Hoveddrager midt i Korebanen og altsaa'anvende tre Dragere. Derimod kan Hovedclragern.es Virkemaade være forskellig, nemlig uden eller med Trækstang; hvis en Trækstang skal anvendes, indstobes den i Kantningsdrageren for Brobanen. Selve Trækstangen dannes enten af Rund= jærn eller ofte af Flad- eller Profiljærn med nittede Stod, hvorom nærmere nedenfor, og den maa forankres overordentlig paalideligt i Bue-Enderne. Buen med Trækstang virker statisk som en Bjælkedrager og maa derfor under® stottes i Overensstemmelse hermed. Naar Horizontaltrykket skal optages af Pillerne, maa der lægges efn Afbrydelse et eller andet Sted i’ Brobanen, for at denne ikke skal komme til at fungere som Trækstang og derved blive over= anstrengt og slaa Revner. Den bærende Hovedkonstruktion maa udformes som et korrekt rumligt System, enten som "aaben Bro”, hvor Tværbjælker og Hængestænger danner stive Halvrammer til Understøtning for Buerne, eller som "lukket Bro", med en (sædvanlig som Vierendeelbjælke formet) ovre Vinddrager* paa det midter= ste Stykke, hvor Hojden tillader dette. Den stive Brobane fungerer i beg= ge Tilfælde som en nedre Vinddrager. De op over Brobanen ragende Enkeltbuer f&ar ofte meget svære Dimen= sioher og derfor et klodset Udseende. I enkelte Tilfælde, hvor man vilde anvende Trækstang, har man derfor, som antydet i Fig. 64, foroget Dlmensio« nerne af den armerede Bjælke, hvori Trækstangen indstobes, saa meget, at dens Stivhed ikke mere bliver forsvindende i Sammenligning med Buernes (eller bliver omtrent den samme som Buernes), hvorved Drageren kommer til at fungere som en Vlerendeelbjælke med Hoved og Fod lobende sammen i en 20