Jærnbeton-Broer
Grundlag for Forelæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

spiller dette Spbrgsmaal naturligvis en mindre Rolle ved de smaa Konstruk- tioner her end ved Stilladserne for Buebi’oer. Et fast. Stillads bestaar herefter i Hovedsagen af en Række Aag tværs paa Broen, i 2-3 m Afstand, og herover Bjælker paa langs, som mere eller mindre direkte bærer Forskallingen. Aagene indeholder gerne en Pæl eller Stolpe for hver Hoveddrager i Broen (Fig.' 57); med' Brobanen forneden og en svær Hoveådrager langs hver Side sædvanligvis to Pæle eller Stolper for hver Drager (Fig. 58). Stolperne sættes som sagt paa et nedgravet el- ler understoppet Fodstykke, bedre paa smaa murede eller Beton-Fundamenter; ved rammede' Pæle og storre Højde bygger man ofte Aagene i to Etager, en Underdel bestaaende af Pælene, hvis Hammer fungerer som Fodstykke for Stolperne i Overdelen (Fig. 57). Stolper og Pæle afstives mod hinanden ved Plankekryds, der boltes paa Siden af dem. Foroven efsluttes Aagene med en Hammer eller Tvingers, cg herover en Længdebjælke- for hver Hoved- drager; 1 Fig. 57 er Kilerne indskudte, mellem Hammer og Længdebjælke, men ofte lægges der ovei’ Kilerne forst et Stykke Tommer paatværs. Over Læng- debjælkerne er i Fig. 57 lagt en Række spinklere Tværbjælker, hvorpaa en= delig Formkasserne for Broens Hoveddragere staar. Naturligvis • kan Konstruktionen varieres paa mange Maacler, ved at lægge Hammer eller Tvingere paa langs (som i Fig. 58), ved at tilfoje Af= stivningskryds paa langs, o.s.v.. I Fig. ses tillige, hvorledes man har afbrudt Tvingerne og understøttet Enderne ved Skraastivere for at skaf= fe Hojde for det frie Profil cvex’ Jærnbanesporet til venstre. Ved saadan= ne Broer over- Jernbanespor kniber det ofte stærkt mecl KonstruktionshSJden; man har derfor undertiden stillet Pælene eller Stolperne i Mellemrummene mellem Broens Hoveddvagere, forsynet dem med en Hammer eller Tvingere paa langs og herunder ved Bolte ophængt spinkle Tværbjælker til Understøtning, for Bunden i Formkasserne eller endog udeladt Tværbjælkerne og ophængt Formkasserne alene. Til Pæle og Stolper anvendes ofte Rundtcmmer, til Afstivninger mel« lem Aagene, spinklere Skraastivere i mindre Sprængeværker 6.1. i Alminde«* lighed Planker. Stilladserne tegnes i Reglen op efter øjemaal, og Bereg« ningen indskrænkes til en Eftervisning af tilstrækkelig Sikkerhed for de vigtigste og farligst paavirkede Led.- Af Hensyn til Transport paa Stil= ladserne, Stampning o.s.v. regnes Belastningen gerne til li Gange Jærntoe= tonens Vægt fbruden Stilladsets Egenvægt. II". Buebroer. ? 8. Oversigt over Broforæerne» én Aabning. En Buebro af Jærnbeton kan bygges saaledes, ål den baade i ydre Fremtræden og 1 alle Detailler kommer til at ligne enten en hvælvet Stenbro eller en Jærn-Buebro, og desuden kan der optræde alle mulige Mellemformer herimellem. Idet vi her ikke skal op» holde os ved saadanne Bygværker som Gennemløb (Rorledninger, Kloakprofiler) eller Gennemkors ler* og Tunneler, er ~det Brobanens Beliggenhed i Forhold til Hqveddragerne7 dér har sTorst Betydning "baade for Broens Udseende og "for konstruktionen i det enkelte. 1. Brobanen foroven. Som Mellemled mellem den bær-ende Konstruk« tion og Brodækket kan æan~!ier have: 1. Jordfyld, hvilende paa en gennemgaaende Hvælving og begrænset af Érontmure langs Siderne (Fig. 59); 2. Sparebuer med (mindre) Jordfyld over, forte igennem Frontmurene "(Flgi TU7, saa de viser sig i Facaden, eller kun imellem Inder= siderne af Frontmurene; Sparebuerne lægges i Almindelighed paa tværf af Broen., men kan ogsaa anbringes paa langs, hvilende paa Mellem-Mure, parallels med Frcntmurene; saadanne Sparebuer an« vendes dog hyppigere ved murede eller Beton-Hvælvinger end ved egentlige Jærnbetonbuer; J. en Bjælke-Brobane (Fig. 61), bestaaende af Tvær- og Længdebjæl- k e r~a? ~T~T væ r s ri 1 f „ hvor Pladen danner Bæredækket, og hvis Tryk gennem Tvær- eller Længde-Vægge eller gennem Sojler overfores til Buen., Selve Buen kan åernæst have hBJst forskellige Tværsnitsformer, neme lig dlle de i Fig. 62 a-e fremstillede, altsaa: