Jærnbeton-Broer
Grundlag for Forelæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

- |-Q“- sin <x + Hr cos« ) : ± iQ^-cos« i Hr sirnX; Is Ig..... Inertimomenter af Sejlerne i Fagene. 1,2...., ^2 ■••••' iBei’tiinoæenter af Rigle^ne Nr. 1,2 ........., , < ’ _ hi li3 .," _ hi Tf ............... i Si J h ; s« i h ’........' ' ’ ~ J Momenterne M° skal alle indfores som negative, Efter Beregning a£ St6rrelserne~"^rrTnder man folgende Paavirkninger i Søjler og Rigler: for Sojlerne i rte Fag;: Moment lige over (r - l)te Rigel: + -j"hr-iHr , " " unde^r^ " : +|M°r ±|hrHr , Normalkraft: Transversalkraf for rtfe Rigel: Moment ved Vh6,jreC Endes - jr hr (Hr-Hr+i), Normalkraft «. — £ x Knudepunktsbelastningen, Transversalkraft = Hr— Hr+i . Med lodrette So.jler bliver alle Størrelserne h lige store og Stor« r e 1 s e r n a zx h » 0« § 7. Stilladser. Selve Forskallingen fremstilles af 3 - 7 cm Bræd* der eller PlånTer~tTTiInfinclelighea 4-6 ca) ganske so® ved Husbygningskon* struktioner, saa her skal kun siges et Par Ord oæ de til Understotning fer Forskallingen nødvendige Stilledser. D.lsse ij'r i Virkeligheden« kvn en spe= ciel Slags I:ateriæs~,’'ræbroer’ og konstrueres derfor i wange Henseender efter de sajoae Regler, sern anvendes ved andre Træbroer. Af særlige Hensyn, der kan være at tage, skal dog straks nævnes et Par. For det forste bor man tænke paa en gentagen Anvendelse af Tommeret og derfor beskadige det saa lidt soia muligt, altsaa ikke skære mere ud ved Forbindelserne end strengt nødvendigt, cm muligt undgaa Ind tapninger og i Stedet sikre Forbindelserne ved Spidst lamaer. Og dernæst spiller* Stivheden en betydelig storre Rolle end ved en almindelig Færdselsbro; Nedbojningerne'giver dels en forkert For® af Jærobetonkonstruktionen, og dels skal Stilladset være passende upaavirkeligt af Rystelserne (navnlig, hvis der s tampes). Baade af denne sidste Grund og tillige fordi det i Reglen er det billigste, anvender man sædvanligvis toange MellemunderstStningei' (hyppigst 1 2-3 æ Afstand), dan« nede af rammede Pæle, eller hvis Grunden nendeminder er fast, blot af Stol« per, staaenfie paa en paa Jorden hvilende Svelle sow Fodstykke. Kun hver fler direkte, f. Ex. af Hensyn til Sejlads paa'et Vandlob, Genneækorsel paa et Jernbanespore. lign., forlanges et vist frit Profil nedenunder, gaar man til storre Afstand welles Understøtningerne og benytter da næsten al« tid er- Sprængeværkskonstruktion, undertiden dog ogsaa valsede Jærnbjælker. Disse sidst omtalte Konstruktioner æed noget storre Aabninger, navnlig overdækkede med Sprængeværken,, Kaldes ofte fri tbær ende, i Modsætning til fas te Stilladser, hvis mange MellemunderstoTninger spærrer hele Rummet “nedenunder.- ‘TfødvlJere bor det være muligt at fjerne Stillade og. Forskal« linger uden for stærke Rystelser, Hvor Understotnlngern'e dannes ai lose"" 'SToiper, indskydes derfor et Sæt dobbelta Kiler mellem Stolper og Fodstyk« ke; Kilerne gSreø af Eg, og man opnaar herved tillige at faa Stolpernes Tryk fordelt over en storre Flade paa Fodstykket. Har man rammede Pæle, ■Hiaa lignende Kiler indskydes et andet Sted (hojere oppe) i Konstruktionen.- Endelig æaa uan ligesom ved enhver Trækonstruktion have sin Opmærksomhed henvendt paa, at der intet Sted kommer til at virk« for stort et Tryk paa Sidetræ (sore lige berert for Fodstykkernes Vedkommende), da dette.giver An« ledning til vitieldtg Sætning af Konstruktionen. Mere end 20 kg/cm2 for Fyr eller Gran og 30 kg/c®2 for gg bor ikke tillades. Man kan formindske Tryk« ket ved Indskydelse af Klodser af Eg eller andet haardt Træ, men forovrigt 18 ________________________________________________ _____________ ___________