Jærnbeton-Broer
Grundlag for Forelæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1920

Forlag: Tutein & Koch

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 2. Udgave

Sider: 35

UDK: 624.6

DOI: 10.48563/dtu-0000301

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
ordnes Armeringen gerne, ganske som om der var Tale om en enkelt Sbjle. Foroven er Væggen stobt sammen .med Overbygningen (her vilde man ellers al= tid anbringe en Tværbjælke til indbyrdes Afstivning af Hovefldragerne), og Konstruktionen er naturligvis kun stabil, fordi Pæle og Væg danner ét sam= menhængende Legeme, der fastholdes baade forneden og foroven.- Til Sam= menligning ses i Fig. 51 en Betonpille (eller muret Pille med Betonfunda= ment), hvilende paa Træpæle; da disses Forbindelse med Betonen ikke kan blive stiv, er det her nodvenctigt at ramme mindst to Rækker Pæle, Jivorved en saadan Pilles Tykkelse bliver langt storre end i Fig. JO. Fig. 52 viser et lignende Pæleaag som Fig. 50, blot af langt stor= re Dimensioner og uden den massive Væg; Jærnbetonpælene er her forét stob= te sammen med en kraftig Vandlist og dernæst forlængede op som Sejler og indstobte i Tværbjælken. Trekantforbindelserne ved begge Sider af Aaget giver en betydelig Fordgelse af Stivheden overfor Strom og Isgang.- Ende= lig ses i Fig. 53 og 54 et Par Aag med almindelige Betonfundamenter paa god Grun<3. I Fig. 53 er Sejlerne, hvad der er meget almindeligt og prak= tisk ved smalle og hoje Aag, stillede skraat for at faa storre Stabilitet. I Fig. 54 er anvendt almindelige lodrette Sbjler, der foruden ved det gen= nemgaaende Fundament og ved Tværbjælken foroven er forbundne ved en vand= ret Rigel 1 den halve Hojde; i Fig. 53 vilde man i de fleste Tilfælde, som punkteret i Figuren, indskyde en eller to lignende Rigler til indbyrdes Afstivning af Sejlerne. Sjældnere er det derimod, at man anbringer Dlago= naler i de af Sbjler og vandrette Bjælker dannede Firkanter; disse kan i Almindelighed blive stærke nok ved Hjælp af de stive HJorneforbindelser, og Diagonalerne medforer en Fordyrelse af Forskallingen otr vanskelige Knudepunktskonstruktioner. Det er ikke nødvendigt som i Fig. JA at stille en Sojle under hver Hoveddrager og ofte billigere at reducere Antallet og udnytte Tværbjælken, som alligevel ikke kan undværes. Charnierer udfores simplest paa <3en i Fig. JJ antydede Maade. S6J = le og Drager adskilles ved en Fuge og holdes i indbyrdes rigtig Stilling ved to Sæt Armeringsjærn, der krydser hinanden i Chamieret, undertiden og= saa kun ved en Række lodrette Jærn (Dorne); Trykket overfores gennem en 5-10 mm tyk Blyplade, der indlægges i Fugen (1/3 - 1/2 af Fugebredden).- Man har dog ogsaa anvendt almindelige Tangential-VuggeleJer af Stob^jærn eller Staalstcbegods, og endelig har man ogsaa ligesom ved Buebroer frem= stillet Charniererne som Kvadre af armeret Beton med krumme Ber6rings= flader. Beregningen af et Aag med to Sejler som i Fig. Jt> udfores som for en Vierendeelbjælke ( T. JA). Under Forudsætning af fuldstændig Symmetri om den lodrette Midtlinie har man for en vandret Belastning, der 'giver den i Fig. ~56~"vl’ste iT’-Flade, blot at bestemme Størrelserne H af folgende Sæt Clapeyron'ske Ligninger: 6 ) A-i (Hn-1 Hr,)+[l+i2 ] Hn n (Mm,n+12 )> hvori der er anvendt de»i Fig. Iitti.i = i't'ho +Y11) , A hi = h,- h0 , 56 angivne Betegnelser og desuden folgende: .............. »Ifhx+hz),............... .............. Aha = hi - h, , ............. - 17 -