Jærnbeton-Broer
Grundlag for Forelæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1920
Forlag: Tutein & Koch
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2. Udgave
Sider: 35
UDK: 624.6
DOI: 10.48563/dtu-0000301
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ordnes Armeringen gerne, ganske som om der var Tale om en enkelt Sbjle.
Foroven er Væggen stobt sammen .med Overbygningen (her vilde man ellers al=
tid anbringe en Tværbjælke til indbyrdes Afstivning af Hovefldragerne), og
Konstruktionen er naturligvis kun stabil, fordi Pæle og Væg danner ét sam=
menhængende Legeme, der fastholdes baade forneden og foroven.- Til Sam=
menligning ses i Fig. 51 en Betonpille (eller muret Pille med Betonfunda=
ment), hvilende paa Træpæle; da disses Forbindelse med Betonen ikke kan
blive stiv, er det her nodvenctigt at ramme mindst to Rækker Pæle, Jivorved
en saadan Pilles Tykkelse bliver langt storre end i Fig. JO.
Fig. 52 viser et lignende Pæleaag som Fig. 50, blot af langt stor=
re Dimensioner og uden den massive Væg; Jærnbetonpælene er her forét stob=
te sammen med en kraftig Vandlist og dernæst forlængede op som Sejler og
indstobte i Tværbjælken. Trekantforbindelserne ved begge Sider af Aaget
giver en betydelig Fordgelse af Stivheden overfor Strom og Isgang.- Ende=
lig ses i Fig. 53 og 54 et Par Aag med almindelige Betonfundamenter paa
god Grun<3. I Fig. 53 er Sejlerne, hvad der er meget almindeligt og prak=
tisk ved smalle og hoje Aag, stillede skraat for at faa storre Stabilitet.
I Fig. 54 er anvendt almindelige lodrette Sbjler, der foruden ved det gen=
nemgaaende Fundament og ved Tværbjælken foroven er forbundne ved en vand=
ret Rigel 1 den halve Hojde; i Fig. 53 vilde man i de fleste Tilfælde, som
punkteret i Figuren, indskyde en eller to lignende Rigler til indbyrdes
Afstivning af Sejlerne. Sjældnere er det derimod, at man anbringer Dlago=
naler i de af Sbjler og vandrette Bjælker dannede Firkanter; disse kan i
Almindelighed blive stærke nok ved Hjælp af de stive HJorneforbindelser,
og Diagonalerne medforer en Fordyrelse af Forskallingen otr vanskelige
Knudepunktskonstruktioner. Det er ikke nødvendigt som i Fig. JA at stille
en Sojle under hver Hoveddrager og ofte billigere at reducere Antallet og
udnytte Tværbjælken, som alligevel ikke kan undværes.
Charnierer udfores simplest paa <3en i Fig. JJ antydede Maade. S6J =
le og Drager adskilles ved en Fuge og holdes i indbyrdes rigtig Stilling
ved to Sæt Armeringsjærn, der krydser hinanden i Chamieret, undertiden og=
saa kun ved en Række lodrette Jærn (Dorne); Trykket overfores gennem en
5-10 mm tyk Blyplade, der indlægges i Fugen (1/3 - 1/2 af Fugebredden).-
Man har dog ogsaa anvendt almindelige Tangential-VuggeleJer af Stob^jærn
eller Staalstcbegods, og endelig har man ogsaa ligesom ved Buebroer frem=
stillet Charniererne som Kvadre af armeret Beton med krumme Ber6rings=
flader.
Beregningen af et Aag med to Sejler som i Fig. Jt> udfores som for
en Vierendeelbjælke ( T. JA). Under Forudsætning af fuldstændig
Symmetri om den lodrette Midtlinie har man for en vandret Belastning, der
'giver den i Fig. ~56~"vl’ste iT’-Flade, blot at bestemme Størrelserne H af
folgende Sæt Clapeyron'ske Ligninger:
6 ) A-i (Hn-1 Hr,)+[l+i2 ] Hn n (Mm,n+12 )>
hvori der er anvendt de»i Fig.
Iitti.i = i't'ho +Y11) ,
A hi = h,- h0 ,
56 angivne Betegnelser og desuden folgende:
..............
»Ifhx+hz),...............
..............
Aha = hi - h, , .............
- 17 -