Jærnbeton-Broer
Grundlag for Forelæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

rummene mellem Dragerne udfyldt roed mager Beton som Kontravægt, dels for at hindre Fremkomsten af en negativ Reaktion paa Endepillerne, dels for at formindske de negative Momenter i Sideaabningen. Fig. 47 viser den sæd- vanlige Konstruktion atf Charniererne. Ved kneben DrKgerhSJde er denne Konstruktion ret vanskelig; der maa tages Hensyn til 'Optagelse af Forskyd- ningsspændingerne baade i lodrette Og i vandrette Snit Cffa Friktionen), og Armeringen maa helst anordnes korrekt efter Systemlinierne i en Gitter= drager med Knudepunkter i Charnier-Vertikalen, og sae. vidt muligt med me= kanisk Forbindelsé melleifi Jærnene ved Ombojninger (øjer) om en indlagt Dorn (Bolt) eller lignende. Kontinuerlige Dragere er den hyppigste og naturligste Form for Jærnbeton-Bjælkebroer over flere Aabninger. Om selve Dragerne gælder det meste af det i § 2-3 om simple Bjælker meddelte, saa der er kun Anledning til at gore et Par Tilføjelser angaaeBde de af de store negative Momenter fremkaldte særlige Forhold ved Mellemunderstotningerne. Der skaffes her gerne en stSrre DragerhBJde ved Tilfcjel^e af Konsoller, fier af Hensyn til Udseendet ofte afrundes (maaske kun paa ae udvendige Dragere; se Fig. 48 a-c); den n^dre Aræering kan fores retlinet igennem, og langs Konturen ind lægges da et Par kortere Jærn, mindst ét i hver Side (Fig. 48 a); under« tiden, navnlig ved meget store Konsoller, holder man dog ogsaa helt- Armé- ringen langs Konturen og lægger maaske endog Bojlerne vinkelret herpaa. Kan man ikke paa denne Maade alene og heller Ikke ved en almindelig Tryk- Armering, faa Beton-Trykspændingerne tilstrækkelig langt ned, har man un- dertider. samtidig med Konsollerne i lodret Plan tilfojet lignende Konsol« ler (Forøgelser af Fiobetykkelsen) i vandret Plan, hvad dog jnedforer en væsentlig Fordyrelse af Forskallingen, eller man har tilfojet en Plade (ligesow i Fig. 46) langs Underkanten paa en kortere Strækning, eller man har endelig indlagt en Spir&larmering langs Konsol-Underkanten. Vefi længere kontinuerlige Broer eller Viadukter kan man blive n6dt til at indlægge Expansionsiuger for at formindske Temperatur- ag Svindspæn’ dinger. Afstanden mellem disse Fuger kan være 25-50 æ, navnlig afhængig af Mellempil.lernes Hojde og Stivhed. Afbrydelserne lægges i Almindelighed over Mellemuaderstbtningerne; ved murede Piller anbringes et Leje paa hver Side af Fugen, naar Understøtningerne udfores i Jærnbeton, anvendes Dobæ beltsCJler (Fig-. 49); undertiden kan Afbrydelsen ogsaa lægges midt i et kort Fag (ømlgn. Fig. 44 c). Beregningen af Hoveddragerne udfores næsten altid under Forudsæt,^ ning af konstant Tværsnit. Naar Dragerhojden er konstant, spiller det gc.n.; ske vist ingen væsentlig Rolle, at Ai’meringen varierer, men derimod kan Konsollerne eller Afrundingerne ved Mellempillerne nok have en ikke for= svindende'Betydning (Understotningsmoæenterne for&ges herved); man bor derfor kun se bort herfra ved foreløbige Beregninger eller ved korte Kon= soller, sen tage Hensyn til Tværsnitsvariationen i den endelige Beregning. Endnu mere nødvendigt er dette naturligvis, naar DragerhSJden varierer stærkt og over hele Længden, f. Ex. hvis man for- Udseendets Skyld eller paa Grund af kneben Konstruktionshojde midt i Aabningen anvender en svag Krumning af hele Dragerens.Underkant.- Naar Mellemunderstotninger af Jærnbeton er stbbte sammen med Overbygningen, kan man i de fleste Tilfælde beregne HoNeddragerne uden at tape Hensyn til denne Sjammenhæng. Sagen er nemlig, at Dragerne sædvanligvis er betydelig stivere end Sejlerne (’Aage= ne), og i saa Fald har Sammenhængen ingen videre Betydning for Dragernes Paavlrkning; derimod er det ganske nødvendigt at tage Hensyn tiT“cIen~K53= nihg, som fremkommer i SoJlerne paa Grund af Sammenhængen, men dette kan i Almindelighed gores nøjagtigt nok ved Hjælp af Tilnærmelsesformlerne i T.S. II, S. 144-45. Kun i saadanne Tilfælq-e, hvor man bar med forholdsvis svære og korte Sojler eller Aag at gore, maa man gennemføre hele Bereg- ningen under Hensyn til de .elastisk drejelige Understøtninger som i T.S. TI, § 25, eller hvis intet Punkt af Drageren er absolut fastholdt (I. Ex. ved et fast Leje paa den ene Endepille), som for en Portaldr’ager (Ramme« konstruktion), T.S. II, § 53. Mellemunderstotninger af Jærnbeton kan formes som en massiv Væg (ved ringe Hojde), eller de kan oplcses i enkelte Sojler, maaske indbyrdes forbundne pea en eller anden Maade.- Fig. 50 viser den fovste Kcnstruk= tion; Pillen, der staar i et Vandlob, bæres af og er stobt sammen med tre Jærnbetonpæle, lodret vrider Hoveddragerne; Aræeringen af Væggen dannes af et Net af lodrette og vandrette Stænger i hver Sidét og de to Net forbin- des i en Række Punkter ved Bojler paa tværs. Lige under Hoveddragerne an- - 16