Jærnbeton-Broer
Grundlag for Forelæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

ne. Foretrækker man, f. Ex. af Hensyn til Udseendet, virkelige Parallels floje og Endepillen af samme Bredde som Broen, kan man, som i Fig. 39 e.n= tydet, paa indvendig Side af Flojen tilfoje en lignende Trekant-Ribbe, i Fortsættelse af Brobanepl&flen, som den der i Fig. 38 dannes af den udkra= gede Trottoirplade. Fig. 40-42 viser et Par egentlige Portalbroer, med nogenlunde sam= me Stlvhedsgrad af Piller og Dragere. I Fif?. 40, der fungerer -som en Tø- Cfcarniers-Portal, er Vægpladen lagt langs Forkanten af Ribberne i Pillen, medens Brobanepladen hele Vejen ligger foroven (langs Dragernes Overkant); denne Ordning er statisk set ikke særlig heldig ved Hjernerne, hvor der kommer Tryk Indvendig. I Fig. 41, der fremstiller en (tilnærmelsesvis) indspændt Portal, er Vægpladen derimod lagt .langs Ribbernes Bagkant, hvor= ved æan faar et mindre*Areal af åen ind mod Jorden vendende Flade (billi= gere Isolering), men i statisk Henseende er dette snarest endnu mindre hel- digt. Fig. 42 viser derimod den statisk korrekteste Anbringelse af Pladen, og i de fleste Tilfælde er der aldeles ingen praktisk Vanskelighed forbun= den med dette Valg. Endelig ses i Fig. 43 en fuldstændig Lukket Ramnekonstruktlon, hvor Endepillerne er forbundne med en Plade (eventuelt med Ribber) underneden. § 6• Bjælkebroer over flere Aabuinger, Mellemunderstdtnlngerne. En. skematisk Oversigt over de mulige Hoveddrager-Ordhinger ses i Fig. 44, specielt for 3 ^åbninger. Der kan anvendes en Bække simple Bjælker (a), simple Bjælker med overragende Ender, der ikke stotter paa Endepillerne (b) eller paa hinanden (c), Gerberdragere (d) eller kontinuerlige Dr&gere méd forskellige Arter* af ^ellemunderstctninger (e-h). Mellempillerne kan udfores af Murværk eller Beton ligesom for Jævnbroer, roen desuden kan æan ogsas her gaa over til Jeernbeton, og da i Almindelighed i Form af enten enkelte Sejler eller Aag (Sejlerne sammenbyggede til en Vseg) og med enten charnierformet eller stiv Forbindelse med Hoveddragerne foroven og Funda= menterne forneden (se Fig. 44 f-h).- Brobanen kan naturligvis i alle Til= fælde lægges ovenpaa Hoveddragerne (hyppigst) eller forneden., Ert Række simple Bjælker kan der fortrinsvis være Tale om at anven= de, hvis æan vanskeligt "kan “fundere Pillerne saaledes, at mindre Synknin= ger er udelukkede, eller f. Ex. hvor man skal benytte exieterende murede Piller, hvis Fundamenter maaske bliver forholdsvis stærkere belastede end tidligere. Mellempillerne skal være saa brede, at der bliver Plads, til to Lejer. Spillerummet mellem de her sammenstodencle to Overbygninger (et Par cm.) overdækkes paa lignende Maade som ved Jærnbroer (se J.K. III, S. 295"9^', ved Macadam!séring og lignende noget eftergivende Sliddæk sa&le* des simplest blot ved et Stykke 6-10 mm Fladjeern lige over Fugen i J»rn= betonpladen.- Fox1 Udseendets Skyld anvender man undertiden Konsoller el« ler /ifrundinger af Hoveddragernes Underkant ned rood Mellempillerne, tåen statisk set har saacienne Tilføjelser ingen Betydning. Simple Bjælker med overvågende Ender (Fig. 44 b) kan ofte give en praktisk konstruktion ved V’ej-, Gade- eller Gangbro&r, i saadann© Tilfælde hvor Endepillerne skulde feres forholdsvis elybt ned, hvis de med Sikker= hed skulde kunne optage Trykket, fra Overbygningen. Ulewpen ved Fugen lige foran Endept lierne er mindre ved Jærnbeton- end ved Jærnbroer p&a Grund af de mindre Nedbojninger. Ved Tilspidsning af de overvågende^ Ender og Konsoller eller Afrundinger ved Mellemuilierne kan man opne.a et gAnske tiltalende Udseende (Fig. 45). Mellempillerne kan her ligesom ved de kon« tiriuerlige Dragere nedenfor udfores som Jærnbeton-Sojler eller -A&g, hyp- pigst inflspændte baade foroven og forneden, dog ogsaa undertiden med Char« nierer forneden, hvorved man faar en indspændt eller 2-Charniers-Portal. Gerberdragere er ret sjældent komne til Udførelse og egner sig egentlig Tlclce"?or en Jærnbetonkonstruktion (smlgn. Bemærkningerne i Begyxt» delsen at § 5). Dog kan der være Tilfælde, hvor denne Losning freætoyder alg sods den naturligste, f. Ex. ved mindre paalldelig Fundering og .daarlig Plads paa Mellempillerne til mere end ét Leje, eller naar man har en stor Midtera abnin«g og samtidig meget kneben KonstruktionshSJde paa en Stræk« ning midt i denne og derimod Mgelig Hojfie henne ved Mellempillerne. Et instruktivt Exempel se& i Fig, 46; de negativ© Mcsaenter over Meliemplllerne er her 'olevne saa store, at det har varet hodvendigt at forstyrre Tryks- flangen (forneden) ved at anbringe en Plade paa en kortere Strækning 1 Midteraabningen og 1 hele Siideaabninge,\ og sver denne sidste er Mellem«