Jærnbeton-Broer
Grundlag for Forelæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

§ ls Almindelig Oversigt. Hvad Inddelingen (i Jærnbane-, Vej-, Gade- Broer lige og skæve Broer-, én eller flere Aabninger) angaar, gælder gan= ske dét samme som for Jærnbroep fJ.K.III, § 1). Efter Hoveddragernes Vir= kemaade kan her derimod m skelnes mellem Bjælke- og Buebroer og de for= skellige Overgangsforæer (Buer med Trækstang, Portal- og Ramniekonstruk= tiener). Endvidere kan man ogsaa her principielt skelne mellem. (Sen bærende Hovedkonstruktion, og Brobanen (se J.K.III, § 2), den forste indbefatt end e Hoveddragere, "Vinddragere og Tværafstivninger, den anden Brodækket, Bro= ' hanebjælkerne og Rækværket. Ved enkelte Buebroer kan disse forskellige Konstruktionsdele fremtråde ligesaa skarpt adskilte som i Jærnbroer, men i de fleste Jærnbetonbroer, og navnlig i Bjælkebroerne, smelter de mere, eller mindre sammen, saaledes at den samme Jærntoetonplade f. Eks. kan go= re det ud for Bæredæk, Brobanebjælker, Tværafstivninger og Vinddrager paa én Gang. Dette hunger sammen med den monolitiske Karakter, som netop er karakteristisk for eri Jærnbeton- i Modsætning til en Jærnkonstruktion, og heraf folger yderligere det for Beregningen vigtige Forhold, at en Jærn= betonkonstruktion altid ifclge sin Natur i langt hdjere Grad end en Jærn= konstruktion er statisk ubestemt, og at det passer mindre godt at afbryde Konstruktionen ved Charnierer o.l. for at præcisere den statiske Virke= maade. Dette gælder endelig ogsaa om Overbygningen i Forhold til Pillerne.. Medens Jærn egentlig kun anvendes i Mellemunderstotninger (som Sojler, Aag, Taarne), kan Jærnbeton benyttes baade i Mellempiller (i de samme Former som ved Jærn) og i Endepiller og Floje (som Vinkel-Mure o.l.), og selv om man fremstiller Pillerne af uarmeret Beton, er der ikke den samme Væsens- Forskel mellem dem og Overbygningen, nasr denne er af Jærnbeton, som naar den er af Jærn. Det vil derfor i mange Tilfælde være det naturligste at lade Overbygningen gaa Jævnt over i Pillerne uden skarp Adskillelse ved Lejer eller Charnierer. Afbrydelser bor i det hele kun anvendes, naar der foreligger eji ganske særlig Anledning, som f. Eks. ved mindre paaliclelig Byggegrund, særlig ringe Pilhojde for en Buebro og lign. Men det skal dog allerede her nævnes, at Hensynet til Temperaturvariationer og navnlig .til Betonens Svind i mange Tilfælde nodvendiggor Indlæggelsen af Fuger eller dharnierer. I Sammenligning nie<3 Jærnbroer maa forst og fremmest nævnes de min= dre Vedligeholdelsesudgifter for'Jærnbetonbroer; man kan for en Jærn-0ver= bygning regne de kapitaliserede Vedligeholdelsesudgifter som et Tillæg paa 10-15. % af Byggesummen udover det for en Jærnbeton-Overbygning nødvendige. Ogsaa de rene Byggeudgifter er sædvanligvis mindre for Jærnbeton, men det= te afhænger naturligvis af de øjeblikkelige Prisforhold; for mindre Bjæl= kebreer, op til ca. 20 ro Spændvidde, vil det. dog næsten altid være Tilfæl= det, og ligeledes for hvælvede Broer op til éO-70 m, naar Forholdene med Hensyn til Fundering, Konstruktionshojde o.l. ikke er altfor ugunstige.- Som yderligere Fordele ved Jærnbetonbroer nævnes deres storre Stivhed, mindre Paavirkelighed overfor Stod og Rystelser (paa Grund af den storre Egenvægt, der dog i andre Henseender kan betyde et Minus), den naturligere og billigere Anvendelse af et permanent Dæk (for Jernbanebroer Overførelse af Ballasten), simplere Konstruktion véd skævt eller uregelmæssigt Gr*und= rids. Til Gengæld kræves en omhyggeligere Kontrol med Udførelsen, senere Forstærkninger af en Jærnbeton-Overbygning er næsten umulige og Udvexlinger besværlige, og endelig er det en Ulempe, at man ikke kan undersoge Armerin= gen for Rustangreb og saaledes til Stadighed skaffe sig Sikkerhed for Bro= ens Vedligeholdelsestilstand. Dette sidste Sporesmaal har til Tider for= aarsaget nogen Uro. der dog i det store og hele maa betragtes som over* dreven; man. er nu i Almindelighed enig om, at der i saa Henseende ingen Fare foreligger, naar der blot sorges for et tilstrækkelig tykt dækkende Betonlag (3 - 3,5 cm for Hovedarmerlngen) og for en tæt Betonblanding. Tværsnittet for de i Jærnbeton mulige Dragerformer kan være: 1> rektangulært, med stor Bredde i Forhold til Hojden, Plader: i Brodæk, ganske korte Bjælkebroer, Hvælvinger: 2) rektangulært, med i Almindelighed storre Hojde end Bredde; i Bjælke= broer med Brobanen forneden, Enkelt-Buer: 3) T-for-met, Ribbeplade; i Bjælkebroer, sjældnere som Buedragere: 4) sjældnere kasseformet, I-formet o.l. 1