Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
„von 31" zu 13000 engl. Füßen (2033 T.) Webbs Messungen würden
„mir 13500 engl. Fuß (2111 T.), also 500 Fuß mehr als Capitän
„Hodgsons Beobachtungen, geben. Gerards Messungen bestätigen voll-
„kommen Ihre Angabe, daß die Schneelinie nördlich höher als südlich
„liegt." Forst i Aaret 1840 have vi endelig ved Hr. Lloyd erholdt
begge Brodrene Gerards samlede Dagboger aftrykte (Narrative of a
Journey from Caunpoor to the Boorendo Pass in the Himalaya by Capt.
Alexander Gerard and John Gerard, edited by George. Lloyd. Vol. I.
p. 291, 311, 320, 327 og 341). Meget angaaende enkelte Localiteter
findes sammentrængt i Visit to the Shatool, for the purpose of de-
termining the line of perpetual snow on the southern face of the Hima-
laya, in Aug. 1.822; men det er Skade at de Reisende stedse forverle
Ven Heide, i hvilken der sporadisk falder ©nce, med Marimummet af
ven Hoide, til hvilken Sneelinien hæver sig over den lybetanske Hoi-
slette. Capt. Gerard skjelner mellem Bjergspidsene paa Midten as
Hsisletten, hvis evige Sneegrcendse er angivet fra 18000 til 19000
engl. F. (fra 2815 til 2971 T.) og den nordlige Skraaning as Himalaya-
Kjæden, som begrændser Sutledges Gjennembrydning, og hvor Hoi-
iletten er dybt gjennetnfuret, saa at den altsaa kun udstraaler liden
Varme. Den lille By Tangno angives kun til 9300 engl. F. eller
1454 T., medens Plateauet omkring den hellige So Manasa skal ligge
17000 engl. F. eller 2658 T. hoit. Ved (Himalaya-) Kjædens Gjennem-
brub sind er Capt. Gerard Sneen paa ben nordlige Skraaning endog
500 engl. F. (78 T.) lavere, end paa den mod Indien vendende lyd-
lige. Paa sidstnævnte antager han Sneegrændsen at ligge 15000 engl. F.
2346 T.) hoit. Vegetations forholdene frembyde de meest paafaldende
Forskjelligheder mellem den lybetanske Hoiflette og Himalaya-Kjædens
indiske sydlige Skraaning. Paa sidstnævitte ftiger Markhøsten, hvorved
Halmet iovrigt ofte aftnejes grønt, ikkun til 1560 T., den ovre Skov-
grændse med endnu hose Ege og Dewadaru-Gran til 1870 T., og med
lave Dverg-Birke til 2030 T. Paa Hsifletten saae Capt. Gerard Græs-
gange indtil 2660 T-; Ceralier trives indtil. 2200, ja indtil 2900 T.,
højstammede Birke indtil 2200 T., smaat Buskværk, tjenende til Brænd-
sel, indtil 2660 T. d. e. 200 T. højere end den evige Sneegrændse
under Wquatoren i Ovilo. Det vilde i hoi Grad være ønskeligt, onr
nyere Reisende og navnlig saadanne, som have vænnet sig til generelle
Betraglningsmaader, nøjere maalle beftemme Middel- Hoiden as den
lybetanske Hoiflette, hvilken jeg imellem Himalaya og Kuen-liin kun
antager at være 1800 T., saavelsom Forholdet imellem Sneehoiden paa
ben nordlige og sydlige Skraaning. Man har oste forverlet Jugeringer
meb virkelige Maaiinger, og Hvider as enkelte over Højsletten frem-
ragende Bjergspidser med Hsifletten selv (saml. Carl Zimmermanns
skarpsindige hypsonietriske Bemærkninger i hans Geographische Ana-