Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1855

Serie: Kosmos

Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 162

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000107

Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 510 Forrige Næste
12 „von 31" zu 13000 engl. Füßen (2033 T.) Webbs Messungen würden „mir 13500 engl. Fuß (2111 T.), also 500 Fuß mehr als Capitän „Hodgsons Beobachtungen, geben. Gerards Messungen bestätigen voll- „kommen Ihre Angabe, daß die Schneelinie nördlich höher als südlich „liegt." Forst i Aaret 1840 have vi endelig ved Hr. Lloyd erholdt begge Brodrene Gerards samlede Dagboger aftrykte (Narrative of a Journey from Caunpoor to the Boorendo Pass in the Himalaya by Capt. Alexander Gerard and John Gerard, edited by George. Lloyd. Vol. I. p. 291, 311, 320, 327 og 341). Meget angaaende enkelte Localiteter findes sammentrængt i Visit to the Shatool, for the purpose of de- termining the line of perpetual snow on the southern face of the Hima- laya, in Aug. 1.822; men det er Skade at de Reisende stedse forverle Ven Heide, i hvilken der sporadisk falder ©nce, med Marimummet af ven Hoide, til hvilken Sneelinien hæver sig over den lybetanske Hoi- slette. Capt. Gerard skjelner mellem Bjergspidsene paa Midten as Hsisletten, hvis evige Sneegrcendse er angivet fra 18000 til 19000 engl. F. (fra 2815 til 2971 T.) og den nordlige Skraaning as Himalaya- Kjæden, som begrændser Sutledges Gjennembrydning, og hvor Hoi- iletten er dybt gjennetnfuret, saa at den altsaa kun udstraaler liden Varme. Den lille By Tangno angives kun til 9300 engl. F. eller 1454 T., medens Plateauet omkring den hellige So Manasa skal ligge 17000 engl. F. eller 2658 T. hoit. Ved (Himalaya-) Kjædens Gjennem- brub sind er Capt. Gerard Sneen paa ben nordlige Skraaning endog 500 engl. F. (78 T.) lavere, end paa den mod Indien vendende lyd- lige. Paa sidstnævnte antager han Sneegrændsen at ligge 15000 engl. F. 2346 T.) hoit. Vegetations forholdene frembyde de meest paafaldende Forskjelligheder mellem den lybetanske Hoiflette og Himalaya-Kjædens indiske sydlige Skraaning. Paa sidstnævitte ftiger Markhøsten, hvorved Halmet iovrigt ofte aftnejes grønt, ikkun til 1560 T., den ovre Skov- grændse med endnu hose Ege og Dewadaru-Gran til 1870 T., og med lave Dverg-Birke til 2030 T. Paa Hsifletten saae Capt. Gerard Græs- gange indtil 2660 T-; Ceralier trives indtil. 2200, ja indtil 2900 T., højstammede Birke indtil 2200 T., smaat Buskværk, tjenende til Brænd- sel, indtil 2660 T. d. e. 200 T. højere end den evige Sneegrændse under Wquatoren i Ovilo. Det vilde i hoi Grad være ønskeligt, onr nyere Reisende og navnlig saadanne, som have vænnet sig til generelle Betraglningsmaader, nøjere maalle beftemme Middel- Hoiden as den lybetanske Hoiflette, hvilken jeg imellem Himalaya og Kuen-liin kun antager at være 1800 T., saavelsom Forholdet imellem Sneehoiden paa ben nordlige og sydlige Skraaning. Man har oste forverlet Jugeringer meb virkelige Maaiinger, og Hvider as enkelte over Højsletten frem- ragende Bjergspidser med Hsifletten selv (saml. Carl Zimmermanns skarpsindige hypsonietriske Bemærkninger i hans Geographische Ana-