Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
lyse der Karre von Inner-Asien 1841, S. 98.) Lord gjor op-
mærksom paa en Modsætning mellem den evige Snees Hoide paa begge
Himalayas Skraaninger og paa Alpekjæden Hindukusch. „Ved sidst-
nævnte Kjæde", siger han, „ ligger Hoifletten i Syden, og desaarsag
er Sneehoiden paa den sydlige Skraaning ftorre; det Omvendte er Til-
fældet med Himalaya, der begrændses as den varme Slette i Syden,
ligesom Hindukusch i Norden." Saameget end Detaillerne af de her
behandlede hypsometriske Bestemmelser trænge til kritisk Undersøgelse og
Berigtigelse, saa staaer dog ben Kjendsgjerning fast, at en Deel af
Jordoverfladens vidunderlige Skikkelse i del indre Asien frembyder
Menneskeslægten: Muligheden as Udbredelse, Næring, Brændsel og Bo-
sættelse i Hoider over Havfladen, som i alle andre Dele af begge
Continenter (undtagen i det terre og sneearme Bolivia, hvor Pentland
under 16° — IT3/»0 sydlig Brede i Aaret 1838 fandt Sneegrændsens
Middelhoide 2450 T.) er bedækket med evig Snee. Den for mig sand-
synlige Forskjel. med Hensyn til den evige Snees Hvide paa Himalaya-
Kjedens nordlige og sydlige Skraaning, sindes fuldkommen stad-
fæstet ved Barometer-Maalinger af Victor Jacquemont, der saa tidlig
blev et ulykkeligt Offer for sin ædle og rastlose Virksomhed (s. hans
Correspondance pendant sou Voyage dans Pinde 1833 T. I. p. 291, og
Voyage datis l’Inde pendant les années 1828 å 1832, Livr. 23. p. 290
296, 299). .,Les neiges perpétuelles;1, siger Jacquemont, descendent
..plus bas sur la pente méridionale de l'Himalaya, que sur les pentes
..septeritrionales, et leur limite s’éléve constamment å mesure que l’on
„s’éloigne vers le nord de la chains qui borde 1‘Inde. Sur le Col de
„Kioubrong å 5581 metres (2863 t.) de hauteur seion de Capitaine
..Gerard, je me trouvai encore bien au-dessous de la limits des neiges
„perpétuelles que dans cette partie de l’Himalaya je croirais (visk an-
taget alt for hoit) de 6000 metres on 3078 t.1- Til hvilken Hoide,
siger fornævnte Reisende, man paa Himalayas sydlige Skraaning end
bæver sig saa beholder dog Klimaet her den samme Charakleer og den
samme Afverling i Aarstiderne, som paa de indiske Sletter. „Sommer-
Solstitium medfører ligeledes her de samme Regnskyl, som uden Af-
brydning vedvare indtil Esteraars-Aequinoctium. Forst ved Kaschmir,
som jeg har sundet 5350 engl. F." (837 T., altsaa næsten ligesom
Byerne Merida og Papoyan), begynder et nyt, ganske forskjelligartet
Klima" (Jacquomont Corresp. T. IL p. 58 og 77). Moussonerne bribe,
som Leopold v. Buch saa skarpsindigt bemærker, det indiske Lavlands
fugtige og varme Søluft ikke over Himalayas Formuur til det hiin-
sidige tybetanske Gebeet Ladak og Lhassa. Carl von Hügel antager
Kaschmir-Dalens Hoide over Havet, bestemt ester Vandets Kogepunkt
(Th. il- S. 155, og Journal of the Georgr. Soc. T. 6. p. 215), til
.5818 engl. F. eller 910 T. I denne aldeles vindstille og næsten tordenfrie