Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

14 Dal, under 34° 7' Brede ligger Sneen fra December indtil Marts flere Fod hoi. 13 (®. 11.) Det sydlige Kors, et lille Stjernebillede i Melke- vejen, omtrent 29° fra Sydpolen need een Stjerne af forste, to af anden og een af tredie Størrelse, blev i Aaret 1699 indfort af Noyer. De Magelhanske eller sydlige Skyer, Nubecula major og minor, ere tvende betydelige Stjernetaager. Den største gaaer fra AR 5h 7' til 6h O' og fra Deel. — 69° til — 71°, og ligger altsaa nær ved Ekliptikens Sydpol; den mindres AR — 50z og Deel. — — 730 JO'. Begge disse- lyse Pletter udmærke sig tillige ved et stort Antal teleskopiske Stjerner. Med fornævnte tvende Stjernetaager maa man ikke forverle Kap-S ky erne eller de sorte Skyer som af de engelske Matroser sædvanlig kaldes Kulsækkene; de ere teende mørke Pletter i Melkevejen, og deres Benævnelse er en Folge af deres Morkhed, der sandsynligviis kommer af en, saavidt det bevæbnede menneskelige Oje rækker, fuldkommen Stjernetomhed, hvilket i den lyse Melkcvei træder saameget mere frem. Den største as disse Pletter gaaer fra AR, 12h 21' ti( 13h 5' og fra Deel. — 61° til 64° og ligger paa deu ostlige Side af det sydlige Kors. Af de tvende andre eller den dobbelte mindre Sky er AR — 10h 40' og Deel. — — 62°, og altsaa nær ved Stjernebilledet Karls Egen. Om det noksom bekjendte Stjernebillede, den store Bjorn eller Karlsvognen, der for vor Zone aldrig synker i Havets Skjod, men stedse over Horizonten omkredser Nordpolen, siger Homer i Odysseens femte Sang: ----------— den Mdling Odysseus, 270. Agter han sad ved Roret, og snildt fom den ovede Somand Scyred han frem; et Blund han fik i de vaagende Dine, Sacie tit Plejaderne op, til Bootes, som sildigen daler, Saae til Bjorn en, som Himmelens Vogn man vgsaa benævner, Hist den drejer sig om og faster sit Blik mod Orion, 275. Det «Björnen) er den eneste Stjerne, som et af Okecmos bades; Af Christian Wilsters Oversættelse. S. 11 (S. 11.) See: Humboldts Lssai sur la Géographie des "planfes et Tableau physique des Régions équinaxiales 1807; p. 80 — 90; over Temperaturens Verel Dag og Nat, Pl. 9 as H.'s Atlas géogr. et phys. du Nouveau Continent og Tabellerne i H?s Værk De distributione geo- graphica plantaruni secundum coeli temperiem et altitudinem montium 1817, p. 90—116: den meteorologiske Deel af H'.s Asie centrale T. III. P- 212—224; og endelig den nyere langt nøjere Fremstilling af den paa Andeskjæden med Hoiden aftagende Temperatur i Boussmgaults Mémoire sur la profondeur å laquelle on trouve ]a couche de température in- variable sous les tropiques (Ann. de Chimie et de Physique 1833 T. LHI. p. 225—24-7). I denne Afhandling indeholdes Bestemmelser af Hoide og Middel-Temperatur for 128 Punkter, fra Havfladen indtil Skraa-