Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

58 dubium“. Nedfaldet as den middelstore Steen, som opbevares i Gym- nasiet i Abydus, skal Anaxagoras vgsaa have forudsagt. Nedfald af Mrolither ved klart Solskin, og naar Maanens Skive ikke har været synlig, have sandsynligviis fort til Ideen om Solstene. Ogsaa var Solen ifølge ,een af Anaxagoras's physiske Dogmer „en smeltet Jldmasse" (p.i)8{)0g öia/rcvQoe). Denne Dogme udsatte ham (ligesom i vor Tid Geologerne) for theologiske Forfølgelser. I Euripides's Phaöton kaldtes, ifølge de samme Klazomenierens (Anaxagoras's) Anskuelser, Solen lige- ledes en „gylden Skive" (Scholle), d. v. s. en ildfarvet, klar lysende Materie, som imidlertid ikke maa lede til den Forventning, at Aörolitherne skulde være gyldne Solstene (s. ovenstaaende Note 87). Samml. Valckenaer, Diatribe in Eursip. perd. dram. Reliquias 1767 p. 30. Diog. Laert. Il, 10. — Jsolge dette forefinde vi hos de græske Physikere sire Hypotheser: al Stjerneskud have tellurisk Oprindelse og danne sig af opstigende Dunster; at Steenmasser hæves as Orkaner, hos Aristoteles (Meteor, lib. I. cap. IV.. 2 -13 og cap. VII. 9); ar de have deres Op- rindelse fra Solen; at de komme fra Himmelrummene som Himmellege- mer, der længe ere forblevne usynlige. Angaaende denne sidste, Diogenes's fra Apollonia med vor alveles overeensstemmende Mening s. Terlen S. 109 samt Noten 14. Mærkværdigt er det, at man i Syrien, ifolge en gammel Folketro, som min lærde persiske Lærer, Hr. Andrea de Nercial - fortiden i Smyrna), har forsikkret mig, endnu i meget maaneklare Næt- ter frygter for fra Luften nedsaldende Stene. De Gamle vare derimod meget opmærksomme paa -Meteormassers Fald under Maaneformørkelser; s. Plin. XXXVII. 10. p. 164, Solimis c. 37, Salni, Exerc. p. 531, og de as Uckert samlede Steder i Geogr. der Griechen unb Römer Th. n. i. S. 13!, Note 14. Angaaende Usandsynligheden af, at Me- teormasser, ifølge Fusinieris Anskuelse, skulde kunne danne sig as metai- oplosende Gasarter der leirede i vor Atmosphæres hoiefte Lag pludselig eoagulerede, saavelsom om Gasarternes Penetration og Blandingsevne, s. Humboldt, Relat. hist. T. I. p. 525. 98 (S. 100.) Bessel i Schum. Astr. Nachr- 1839, Nr. 380 og 381, S. 222 og 346. I Slutningen af Afhandlingen findes en Sammen- stilling af Sollængderne og November-Phænvmenets Epocher lige fra de forste Observationer as samme i Cumana 1799. 87 ( S. 101.) Dr. Thomas Forster (The pocket Encycl. of Natural Phaenomena 1827, p. 17) beretter, at der i Cambridge i Christ Church College opbevares er Manuscript under Titlen: Ephemerides rerum naturalium , som man tillægger en Munk fra det forrige Aar- hundrede. I dette Manuscript er der ved hver Dag noteret Naturphæ- nomener: Planternes sorfte Blomstren, Trækfuglenes Ankomst o. s. s. Den 10. August er betegnet ved Ordet meteorodes. Denne Betegnelse,