Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

67 nature should be, I cannot yet imagine, but leave it to further enquiry? Child rey, Britannia Baconica 166l p. 183. Dette er den forste Op- fatning og simple Beskrivelse af Phcenomenet (Cassini, Dicouverts de la lumiere celeste qui paroit dans le zodiaque {Mem. de l’Acad. T. VIII. 1730 p. 276. Mairan, Traité phys. de l’Aurora boréale 1754 p. 16). I den nys anførte forunderlige Bog af Child rey findes iovrigt ogsaa (P. 91) meget riglig opfattede Angivelser need Hensyn til Epocherne for Indtrædelsen af Marima og Minima i Jordvarmens Fordeling, saavel- som til Gangen af den daglige Temperatur, endvidere ogsaa over Forsin- kelsen as Effectens Extremer i de meteorologiske Processer. Men desværre lærer denne Lord Henry Sommersets bacomsk-philosopherende Kaplan og- saa (p. 148, ligesom Bernardin de St. Pierre), at Jorden er tilspidset ved Polerne. I Begyndelsen, siger han, var den rund som en Kugle, men Jisdannelsens lagvise uafbrudte Tiltagen ved begge Polerne har virket til at give Jorden en saadan tilspidset Form; og da Isen tillige danner sig af Vand, faa folger endvidere deraf, at Vandmængden over- alt maa lage af. (Det Urigtige i denne Antagelse vil senere vorde om- talt. S.) 18 (S. i 14,) Selv Dominicus Cassini (Mém. de l’Acad. T. Vin. 1730, p. 188) og Mairan (Aurore bor. p. 16) have opstillet den Paa- ftand, at det 1668 i Persien sete Phcrnomen har været Zodiakallyset. Delambre (Hist, de l’Astron. moderne T. II. p. 742) nævner den be- rømte Reisende Chard in som forste Opdager af Zodiakallyset; men saa- vel i Couronnement de Soliman, som paa flere Steder i hans Rejse- beskrivelse (éd. de Langles T. IV. p. 326, T. X. p. 97) omtaler Chardin som niazouk (nyzek), eller petite lance fun: „la grande et fameuse comtite qui parut presqne par tonte la terre en 1668 et dont la tete étoit cachée dans l’occident de sorte qu’on ne pouvoit en rien aperce- voir sur l’horizon d’Ispahau“. (Atlas du Voyage de Chardin Tab. IV., efter Iagttagelserne i Schiras.) Men denne Comets Hoved eller Kjærne er iovrigt ogsaa sect i Brasilien og i Indien (Pingro, Co- métogr. T. II. p. 22). Med Hensyn til Formodningen om Identiteten af den store Comet fra 1843 need den, som Cassini antog for Zodiakal- lyset, s. Schum. Astr Nachr. 1843, Nr. 476 og 480. I del persiske Sprog bruges nizehi åteschin (glodende Spyde eller Landser) ogsaa for ben op- eller ned g aa en de Sols Slraaler, ligesom nayåzik efter Freytags arabiske Lerikon betyder stellae cadentes, At saminenligne Cometer need Landser og Sværdvar iovrigt meget almindelig i alle Sprog, for- nemmelig i Middelalderen. Selv ben store Comet, som i Aaret 1500 blev sect fra April til Juni, hedder hos Datidens italienske Skribenter stedse: il Signor Astone (s. Humboldt, Examen critique de l’Hist. de la Geographie T. V. p. 80). — De saa oste yttrede Formodninger, at D es cartes fCassini p. 230, Mairan p. 16), eller endog Kep-