Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

68 Paa vulkanske Udbrud af Popocatepetl, passer Beskrivelsen af dette næsten sire ikke (Prescott, Hist, of tha Con- Nyere Commentatorer have sorverlet ler (Delambre T.I. p, 601), skulde have kjendtZodiakallyset, forekomme mig ingenlunde begrundede. Descartes (Principes III. art. 136. 137) raler paa en meget dunkel Maade om, hvorledes Comethaler opstaae: ,,par des rayons obliques qui tombant sur diverses parties des orbes planétaires, viennent des parties latérales å notre oeil par une refrac- tion extraordinaire-; endvidere hvorledes Comethaler kunne sees om Mor- genen og om Aftenen; „comme une longue pout re“, naar Solen staaer imellem Cometen og Jorden. Delte Sled tyder saa lidet paa Zodiakally- set, som det Kepler (Epit. Astron. CopernicanaeT. I. p. 57 og T. II. p. 893) siger om Tilværelsen af en Svl-Atmosphære (limbus circa solem, coma lucida), der ved totale Solformørkelser forhindrer det fra, „ak blive fuldstændig Nat". Endnu usikkrere eller snarere fejlagtigere er den Paa- ftand, at trabe s quas Soxovl; voeant“ (Plin. II. p. 26 og 27) skulde være en Hentydning paa det tungeformig opstigende Zodiakallys, saaledes som Cassini (p. 231 art XXXI.) og Mai ran lp. 15) foregive. Alle- vegne ere hos de Gamle trabes satte i Forbindelse med Bolider (ardores et faces) og med andre Ild-Meteorer, undertiden vel ogsaa med de lang- skjceggede Cometer. (Dm öozoc,', 8oxöoxl'ri/g' s. Schäfer, Schol. Par. ad Apoll. Rhod. 1813. T, IL p. 206; Pseudo- Arislot. de Mundo 2, 9; Comment. Alex., Joh. Philop. et Olymp, in Aristot. Me- teor. lib. I. cap. VIL, 3 p. 195, Jdeler, Sene ca, Nat. Quaest. L, 1.) 19 (©. 114.) Hu nr boldt, Monumens des peuples indigenes de PAmérique T. II. p. 301. Det sjeldne Manuskript, som tilhører Erke- bispen af Rheims, Le Tellier, indeholder meget forskjelligartede Uddrag af en azlekisk gtitualbog, as en astrologisk Calender og as historiske Annaler fra 1197—1549. De sidstnævnte indeholde tillige Beretninger om Nalur- phænomener, Jordskjælv-Epocher, Cometer, navnligen de fra 1490 og 1529, samt nogle for den merieanske Chronologie vigtige Solformørkelser. I den haandskrevne Historia de Tlascala af Camargo kaldes det i Osten næsten indtil Zenith opstigende Lys, forunderlig nok, >funklende og lige- som tæt besaaet med Stjerner". som næsten ligger lige i Sydost, Dage varende Phænomen aldeles quest of Mexico Vol. I. P. 284). dette Phænomen, som Montezuma antog for at være et Varsel paa en ham sorestaaende Ulykke, med „estrella que humeaw (egentlig: som sprud lede; mexicansk choloa, springe og sprud le). Angaaende denne Damps Sammenhæng med Stjernen C i il al Choloha (Venus) og Stjernebjerget (Citlaltepetl, Vulkanen Orizaba) s. Hümb. Mo- numtins T. II. p. 303. -° (S. 115 ) Laplace, Expos, du Syst. du Monde p. 270; Mé- canique celeste T. II, p. 169 og 171. Schubert, A str. Bd. HI.