Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
at en
været ikke mindre end 12 Millioner Mile i Længde, og dog blot at have
behovet 2 Dage til at udskyde fra Cometens Legeme, et afgjorende Be-
vits paa, at den er bleven udslynget derfra ved en virkende Krast, hvis
Sæde, ester Halens Retning at domme, maa soges i Solen selv. Dens
storste Længde belob sig til over 24 Millioner Mile, en Længde, der over-
gaaer Jordens Afstand fra Solen. Halen af Cometen fra 1769 strakte
sig omtrent 10 Millioner, og den af den store Comet fra 1811 over 14
Millioner Mile. Den Deel as Hovedet paa den sidste, der indesluttedes
i det gjennemsigtige atmosphæriske Hylster, som adskilte det fra Halen,
var 108000 Mile i Diameter. Det er vanskeligt at tænke sig,
Materie, een Gang udslynget i en saa uhyre Afstand, igjen skulde kunne
samles ved den svage Tiltrækning af et saadant Legeme, som en Comet;
og denne Betragtning kan da forklare den stærke gradvise Aftagen i Ha-
lerne ved dem, der oftere ere blevne bbserverede". p. a. Si. S.
"4 (S. 126.) Arag o, Annnaire 1832, p. 246. Flere physiske
Kjendsgjerninger synes at tyde hen paa, at ved en mechanist Adskillelse
af Materien i fine mindste Dele, kan den elektriske Spænding, saafremt
Massen staaer i saare ringe Forhold til Overfladen, stige indtil
Lys- og Varmeudvikling. Forjog med et stort Huulspeil have hidindtil ikke
gsvet afgjorende Beviser for Tilværelsen af straalende Varme i Zodiakal-
lyset. (Lettre de Mr. Matthiessen å Mr. Arago i Comptes ren dus T.
XVI. 1843, Avril, p. 687.)
(S. i 16.) „Was Sie mir von den Lichtveränderungen im Zo-
diaeallichte und den Ursachen sagen, welchen Sie unter den Tropen solche
Veränderungen zuschreiben, hat um so mehr mein Interesse erregt, als
ich seit langer Zeit, in jedem Frühjahr, besonders aufmerksam auf jene
Erscheinung in unfern nördlichen Breiten gewesen bin. Auch ich habe
immer geglaubt, daß das Thierkreislicht retire; aber ich nahm an, daß
sich mit beträchtlich zunehmender Helligkeit ganz bis zur Sonne er-
strecke (gegen Poissons Aeußerung, die Sie mir mittheilen). Den lichten
Kranz der sich bei totalen Sonnenfinsternissen um die verfinsterte Sonne
zeigt, habe ich für diesen glänzendsten Th eil des Zodiacallichts gehal-
len. Ich habe mich überzeugt, daß dieses Licht in einzelnen Jahren sehr
verschieden, ost mehrere Jahre hinter einander sehr hell und ausgedehnt,
ost auch, in anderen Jahren, gar nicht wahrzunehmen ist. Die erste
Spur vom Dasein des Zodiacallichts glaube ich in einem Briefe von
Röthmann an Tycho zu bemerken, der diesem meldet, er habe im
Frühjahr die Tiefe der Sonne unter dem Horizont, bei Ende der Abend-
dämmerung, 24° gefunden. Gewiß hat Röthmann das Verschwinden des
untergehenden Thierkreislichtes in den Dünsten des Abends-Horizonts mit
dem wirklichen Ende der Abenddämmerung verwechselt. Aufwallungen habe
ich selbst, vermuthlich wegen der Schwäche, womit in unfern Gegenden