Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

83 1829, Nr. 16, p. 369). Den relative Dybde, som man har nmiet i Monte Masst i Toscana, syd for Bolterra, beløbet sig, efter Matteucci, kun til 1175 Fod (382m; 1217 d. F.). Borehullet i Neu-Salzwerk har sandsynligviis samme relative Dybde, som Kulgruberne i Apendale ved Newcastle under Lyne (Staffordshire). Man arbeider der 725 Nards eller 2045 par. Fod 2116 d. F.) under Overfladen (Thomas Smith, Miners Guide 1836, p. 160). Desværre kjender jeg ikke nøje Hænge- bænkens Hoide over Havspeilet. Den relative Dybde af Gruben Monk Wearmouth ved Newcastle er kun 1404 par. Fod, 1453 d. F. (.Philips, Philos. Mag-az. Vol. V. 1834. p. 446), Dybden af den Lytticher Steenkuls- grube Esporance i Seraing, efter Hr. Bergbauptinann von Dechen, 1271 Fod (1315 d. F.), den tidligere Dybde af Steenkulsgruben Marihaye ved Val St. Lambert i Maasdalen efter Ingenieur des Mines Hr. Gernaert 1157 Fod (1196 d. F.). De absolut dybeste Arbeider, som Menneskene i det Hele have foretaget, ere som oftest paabegyndte enten fra saa høje Bjergsletter, eller fra saa hoit liggende Dalgrund, at samme des- aarsag enten ikke engang have naaet Havets Niveau, eller idetmindste kun ere komne saare lidet under dette. Saaledes havde engang den nu uveibare Eselsschacht i Kuttenberg i Böhmen den uhyre absolute Dybde 3545 par. Fod, 3669 d. F. sFr. A. Schmidt, Berggesetze der österr. Mon. Abth. I. Bd. I. S. XXXII). Ogsaa i St. Daniel og i Geist am Rörerbühel (Jurisdiction Kißbühl) var i det 16de Aarhundrede Grubedriften 2916 Fod (3018 d. F.) dyb. Man opbevarer endnu Grube - Korterne over Arbejderne am Rörerbühel fra Aaret 1539. .Joseph von Sperges, Tyroler Bergwerks geschichte, S. 121. Sammenl. ogsaa Humboldt, Gutachten über Herantreibung des Meißner Stollens in die Freiberger Erzrevier, astrykt i Herder über den jetzt begonnenen Erbstollen, 1838, ©. CXXIV.) Man fristes til at troe, al man allerede meget tidlig i Eng- land maa have kjendt Nörerbühels overordentlige Dybde; thi i Gilbert de Magnete finder jeg den Paastand, at Mennesket er trængt 2400 til 3000 Fod dybt ind i Jordskorpen. („Exigua videtur terrae portio, quae unquam hominibus spectanda emerget aut eruitui’: cum profundius in ejus viscera, ultra eflorescentis extremitatis corruptelain, aut propter aquas in magnis fodinis tanquam per ven as scaturientes, aut propter aeris salubrioris ad vitam operariorum sustinendam nescessarii defectum, aut propter ingentes sumptus ad tantos labores exantlandos, multasque difficultates, ad profundiores terrae partes penetrare non possumus; adeo ut quadringentas aut [quod rarissime] quingentas orgyas in qui- b us dam metallis descenclisse, stupendus omnibus videatur conatus“. Gtiilielmi Gilb erti, Colcestrensis, de Magnete Physiologia nova. Lond. 1600. p. 40.) Bjergværkernes absolute Dybder i de sachsiske Erzbjerge ved Freiberg ere i Thurmhoser Zug 1824 Fod (1888 d. F.),