Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1855

Serie: Kosmos

Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 162

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000107

Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 510 Forrige Næste
84 i Hohenbirker Zug 1714 Fod (1774 d. F.); de relative Dybder naae derimod kun 626 og 260 Fod, naar man nemlig, for at sinde Hoiden af hver Grubes Hængebænk over Havet, antager Freibergs Hoide, ifølge Reichs nye Bestemmelse, at være f 191 Fod (1232 7A<> d. F.). Den absolute Dybde af de ogsaa ved deres Rigdom bekjendte Gruber i Joa- chimsthal i Böhmen (Verkreuzung des Jung Häuer Zechen- und Andreas- ganges) har naaet fulde 1989 Fod (2059 d. F.); saa at, naar Grubens Hængebænk ester Hr. von Dechens Maalinger omtrent ligger 2250 Fod (2335 d. F.) over Havet, Gruberne sammesteds endnu ikke have naaet Havspeilet. I Harzen er der i den Andreasberger Grube Samson Bjerg- mandsdrist i 2062 '2134 d. F.) Fods absolute Dybde. I det forrige spanske Amerika kjender jeg ingen dybere Grube, end Valenciana ved Guanaruato (Mexico), hvor jeg har fundet den absolute Dybde af Planes de San Bernardo at være 1582 Fod (1637 d. F.s. Men disse Planes fattes endnu 5592 Fod (5788 d. F.) for at naae Havspeilet. Naar man sammenligner Dybden af ben gamle Kuttenberger Grubedrist (en Dybde, som overgaaer Bloksbjergs Hoide og kun mangler 200 Fod i Vesuvs) med den ftorste Hoide af de as Mennesker opførte Bygninger (Cheops's Pyramide og Strasburger Münster), saa finder man Forholdet som 8 til i. Ved de mange ubestemte og ved falsk Reduction forvanskede Angivelser, som vore geognostiske Skrifter enbmi stedse indeholde, ansaae jeg det for vigtigt, i denne Anmærkning at sammenstille alt det Visse, som jeg har kunnet sinde, angaaende de ftorfte absolute og relative Dybder, saavel af Gruber, som Borehuller. Naar man i oftlig Retning sra Jerusalem stiger ned imod det dode Hav, nyder man et Skue, som, ester det hidtil havende hypsvmetriske Fjendskab til vor Planels Over- flade, ingen anden Egn paa Jorden kan frembyde. Idet man nærmer sig den Spalte, i hvilken Jordan flyder, betræder man Lag as Sleen- cirter, som, ifølge Bertous og Nußeggers barometriske Nivellement, ligge til Dag (berøre Jordens Overflade) i 1300 Fod (l345Vs d. F.) under Spejlet as Middelhavet (Humboldt, Asie centrale T. II. p. 323). 54 (S. 133.) Trug formi g krummede Lag, som man seer ned- sænke sig og i maalelig Afstand igjen at komme til Dag, give, om de end ikke naaes af Bjergmands-Arbeiderne, os dog en directe Kundskab om Jordskorpens Beskaffenhed i store Afstande fra Overfladen. Kjends- gjerninger as denne Art have desaarsag stor geognostisk Interesse. Føl- gende Angivelser skylder jeg den fortræffelige Geognost Hr. von Dechen. Han skriver: die Tiefe der Steinkohlen-Mulde zu Lüttich am Mont St. Gilles, welche ich gemeinschaftlich mit unserm Freunde Herrn von Oeynhausen zu 3650 Fuß unter der Oberfläche ermittelt habe, liegt, da der Mont St. Gilles gewiß nicht 400 Fuß absolute Höhe hat, an 3250 Fuß unter dem Meeresspiegel; die Steinkohlen-Mulde zu Mons liegt sogar