Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84
i Hohenbirker Zug 1714 Fod (1774 d. F.); de relative Dybder naae
derimod kun 626 og 260 Fod, naar man nemlig, for at sinde Hoiden
af hver Grubes Hængebænk over Havet, antager Freibergs Hoide, ifølge
Reichs nye Bestemmelse, at være f 191 Fod (1232 7A<> d. F.). Den
absolute Dybde af de ogsaa ved deres Rigdom bekjendte Gruber i Joa-
chimsthal i Böhmen (Verkreuzung des Jung Häuer Zechen- und Andreas-
ganges) har naaet fulde 1989 Fod (2059 d. F.); saa at, naar Grubens
Hængebænk ester Hr. von Dechens Maalinger omtrent ligger 2250 Fod
(2335 d. F.) over Havet, Gruberne sammesteds endnu ikke have naaet
Havspeilet. I Harzen er der i den Andreasberger Grube Samson Bjerg-
mandsdrist i 2062 '2134 d. F.) Fods absolute Dybde. I det forrige
spanske Amerika kjender jeg ingen dybere Grube, end Valenciana ved
Guanaruato (Mexico), hvor jeg har fundet den absolute Dybde af Planes
de San Bernardo at være 1582 Fod (1637 d. F.s. Men disse Planes
fattes endnu 5592 Fod (5788 d. F.) for at naae Havspeilet. Naar man
sammenligner Dybden af ben gamle Kuttenberger Grubedrist (en Dybde,
som overgaaer Bloksbjergs Hoide og kun mangler 200 Fod i Vesuvs)
med den ftorste Hoide af de as Mennesker opførte Bygninger (Cheops's
Pyramide og Strasburger Münster), saa finder man Forholdet som
8 til i. Ved de mange ubestemte og ved falsk Reduction forvanskede
Angivelser, som vore geognostiske Skrifter enbmi stedse indeholde, ansaae
jeg det for vigtigt, i denne Anmærkning at sammenstille alt det Visse,
som jeg har kunnet sinde, angaaende de ftorfte absolute og relative
Dybder, saavel af Gruber, som Borehuller. Naar man i oftlig Retning
sra Jerusalem stiger ned imod det dode Hav, nyder man et Skue, som,
ester det hidtil havende hypsvmetriske Fjendskab til vor Planels Over-
flade, ingen anden Egn paa Jorden kan frembyde. Idet man nærmer
sig den Spalte, i hvilken Jordan flyder, betræder man Lag as Sleen-
cirter, som, ifølge Bertous og Nußeggers barometriske Nivellement,
ligge til Dag (berøre Jordens Overflade) i 1300 Fod (l345Vs d.
F.) under Spejlet as Middelhavet (Humboldt, Asie centrale T. II.
p. 323).
54 (S. 133.) Trug formi g krummede Lag, som man seer ned-
sænke sig og i maalelig Afstand igjen at komme til Dag, give, om de
end ikke naaes af Bjergmands-Arbeiderne, os dog en directe Kundskab
om Jordskorpens Beskaffenhed i store Afstande fra Overfladen. Kjends-
gjerninger as denne Art have desaarsag stor geognostisk Interesse. Føl-
gende Angivelser skylder jeg den fortræffelige Geognost Hr. von Dechen.
Han skriver: die Tiefe der Steinkohlen-Mulde zu Lüttich am Mont
St. Gilles, welche ich gemeinschaftlich mit unserm Freunde Herrn von
Oeynhausen zu 3650 Fuß unter der Oberfläche ermittelt habe, liegt, da der
Mont St. Gilles gewiß nicht 400 Fuß absolute Höhe hat, an 3250 Fuß
unter dem Meeresspiegel; die Steinkohlen-Mulde zu Mons liegt sogar