Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
102
mod Syd.
sin normale
er i og for
Ester Biots,
decimerende
er betydeligere, jo stærkere den elektriske Strom
jo nærmere denne befinder sig ved Naalen. 5)
og Schmidts Forsøg forholder hele Traadens
omvendt som Afstanden, men deraf følger, at Virkningen as
Element forholder sig omvendt som Afstandens Quadrat.
man folgende Mtringer: 1) Gaaer den elektriske Strom fra Syd til Nord-
parallel med en Deeiinations-Naals Lænde-Are og i samme Verticalplan,
saa forandres Naalens Declination, og navnlig saaledes, at Nordenden
saner en Misviisning mod Vest, naar den elektriske Strom gaaer over
Naalen, men derimod nivd Ost, naar den gaaer under samme. 2) Har
den elektriske Strom samme Retning, men ligger i den magnetiske Held-
nings Plan parallel med Heldningsnaalen, saa bevæges Nordenden nedad
naar Traaden ligger paa Magnetens Ostside, men derimod opad, naar
Traaden befinder sig paa Vestsiden. 3) Fornævnte Phcenomener vise
sig i omvendt Orden, naar Strømmen gaaer fra Nord
4; Størrelsen as den Vinkel, Magnetnaalen afviger fra
Stilling,
sig, samt
Savarys
Krast sig
et enkelt
6) Danner Strømmen en spids Vinkel ineb Magnetnaalens Retning,
saa skee Naalens Bevægelser paa samme Maade, men i ringere Grad.
7) Gaaer Strømmen over Naalen og lodret paa ben magnetiske Meri-
dian fra Vest mod Ost, saa beholder Magnetnaalen fin Stilling; iagt-
tager man iovrigt dens Oscillationer, saa viser det sig, at den da holdes
tilbage i Meridianen med større Krast, end ved Jordmagnetismen
alene; gaaer Strømmen derimod fra Ost til Vest, saa lilkjendegive
Oscillationer, at Naalen da holdes tilbage med en ringere Krast;
ved meget stærke ©tremme drejes Naalen om. Naar (Strømmen paa
samme Maade lober nedenunder Naalen, finder i Alt det Modsatte Sted.
8) Anvendes en astatisk Naal, saa stiller den sig lodret paa ben elektriske
Strom, hvad Azimuth Strømmen end danner mod den magnetiske Meri-
dian. Da Phænvmenerne vise sig saalænge den elektriske Strom gaaer
igjennem Traaden, og da del er aldeles ligegyldigt, mod hvilket Stykke
af Traadens Længde-Dimension Magnetnaalen stilles, saa folger deraf,
at Virkningen skeer i en Retning, der er lodret paa Traaden, hvilket
især For,ogel med den asiatiske Naal viser. Da man imidlertid tidligere
ikkun sogte en magnetisk Virkning i Retning as den elektriske Strom, saa
kunde en saadan, da den netop staaer lodret herpaa as denne Grund
ei heller findes, uden at betragte Tingen fra et aldeles uhildet Stand-
punkt, og vi erkjende derved een af de mange Aarsager, hvorfor Or-
fteds Opdagelse var et saa overordentligt Skridt i denne Green af
Videnskabens Udvikling, eller hvorved der nraaskee rigtigere begrundedes
en ny. Alle ovenanførte Love for Elektromagnetismens Uttriiiger lade
sig udtrykke paa folgende simple Maade: Tænker man sig en Iagttager
at befinde sig i selve ben elektriske Strom saalcdcs, at denne gaaer fra
Fødderne ril Hovedet, og bestandig vender sig saaledes, at han seer lige