Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

103 paa Magnetnaälen hvorhen denne end bringes, saa afviger Naalens Nord- ende stedse til Venstre. Ampere er den, der fornemmelig har betragtet Orsteds Opdagelse fra et mathematisk Standpunkt, og bragt de forskjellige Phænomener i System. Da ved en sædvanlig Magnetnaal Asvigelsesmaaden forbliver ufor- andret, hvad enten Strammen gaaer over Naalen fra Nord mod Syd, eller under samme fra Syd mod Nord, saa soroges den paa Naalen virkende elektromagnetiske Krast, naar Traaden bojes saaledes, at den sorst gaaer ovenover og dernæst nedenunder samme; dog maa man lorge for, at Traaden ikke kommer til at berøre Boussolens metalliske Ind- fatning. Ved at omspinde Traaden med Silke, isoleres den tilstrække- ligt. Vikles en saaledes omspanden Traad flere Gange om cn Bvus- sole, saa forstærkes Virkningen med hver ny Vindning, og vi erholde da den as Schweigger construerede elektromagnetiske Multi- plicator (Galvanometer), som i hoi Grad forbedredes ved den af Nobili opfundne asiatiske Naai, der beftaaer af to med parallele Arer, men omvendte Poler, til een og samme Verliealare befæstede Naale. Dette var den forske birecte Anvendelse, der blev gjort as Elektromagnetismen; dog næsten samtidig (15. Septbr. i82)) hermed fandt A rag o, at den Voltaiske Soiles Ledningstraad magnetiserer en Jernstav, naar den ledes tvers over eller under samme; eller endnu bedre, naar man efter Ampores Fremgangsmaade mnvikler Staven i skruesormige Vindninger med den ved omspunden Silke isolerede Lednings- traad. De under den sluttede Soiles Indflydelse virkende Magneter kaldes Elektromagneter, som man paa denne Maade har formaaet at give en temporair Bærekraft af over 2000 Pund. Beftaaer Staven af aldeles reent Jern, saa ophorer Virkningen næsten øjeblikkelig; skjondt lidet forsinket ved Stavens ftørre Længde; er denne derimod as hærdet Staal, saa er Magnetkraften rildeels blivende. Som een as de forste egentlige Opdagelser, hvortil Eleklrv- magnetisnren inaa ansees som nærmeste Anledning, mode vi sorst den as Seebeck i Aaret i822 opdagede Thermoelektricitet (ogsaa Therm o magnetisme kaldet). Naar to heterogene Metalstave, s. E. as Kobber og Bismuth, loddes sammen i den ene Ende, og de tvende andre forbindes ved en metallisk Leder, saa opstaaer, naar førstnævnte birecte Forbindelsessted opvarmes, en elektrisk Strom, der paa samme Maade, som tidligere anført, virker paa Magnetnaalen. Ned at sammen- scette flere saadanne Elementer, hvorpaa Indvirkningen enkeltvi i s kan skee, og hvorved man sædvanligt vælger Bismuth og Antimon, mulnpli- eeres i samme Forhold den virkende Krast. As en saadan thermoelektrifl Kjæde i Forbindelse need eu elektromagnetisk Multiplicator, bestaaer den af Mel lo ni og Nobili construerede Thermo mu l tip li c ator, der