Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
103
paa Magnetnaälen hvorhen denne end bringes, saa afviger Naalens Nord-
ende stedse til Venstre. Ampere er den, der fornemmelig har betragtet
Orsteds Opdagelse fra et mathematisk Standpunkt, og bragt de forskjellige
Phænomener i System.
Da ved en sædvanlig Magnetnaal Asvigelsesmaaden forbliver ufor-
andret, hvad enten Strammen gaaer over Naalen fra Nord mod Syd,
eller under samme fra Syd mod Nord, saa soroges den paa Naalen
virkende elektromagnetiske Krast, naar Traaden bojes saaledes, at den
sorst gaaer ovenover og dernæst nedenunder samme; dog maa man lorge
for, at Traaden ikke kommer til at berøre Boussolens metalliske Ind-
fatning. Ved at omspinde Traaden med Silke, isoleres den tilstrække-
ligt. Vikles en saaledes omspanden Traad flere Gange om cn Bvus-
sole, saa forstærkes Virkningen med hver ny Vindning, og vi erholde
da den as Schweigger construerede elektromagnetiske Multi-
plicator (Galvanometer), som i hoi Grad forbedredes ved den
af Nobili opfundne asiatiske Naai, der beftaaer af to med parallele
Arer, men omvendte Poler, til een og samme Verliealare befæstede
Naale. Dette var den forske birecte Anvendelse, der blev gjort as
Elektromagnetismen; dog næsten samtidig (15. Septbr. i82)) hermed
fandt A rag o, at den Voltaiske Soiles Ledningstraad magnetiserer en
Jernstav, naar den ledes tvers over eller under samme; eller endnu
bedre, naar man efter Ampores Fremgangsmaade mnvikler Staven i
skruesormige Vindninger med den ved omspunden Silke isolerede Lednings-
traad. De under den sluttede Soiles Indflydelse virkende Magneter
kaldes Elektromagneter, som man paa denne Maade har formaaet
at give en temporair Bærekraft af over 2000 Pund. Beftaaer Staven
af aldeles reent Jern, saa ophorer Virkningen næsten øjeblikkelig; skjondt
lidet forsinket ved Stavens ftørre Længde; er denne derimod as hærdet
Staal, saa er Magnetkraften rildeels blivende.
Som een as de forste egentlige Opdagelser, hvortil Eleklrv-
magnetisnren inaa ansees som nærmeste Anledning, mode vi sorst den
as Seebeck i Aaret i822 opdagede Thermoelektricitet (ogsaa
Therm o magnetisme kaldet). Naar to heterogene Metalstave, s. E.
as Kobber og Bismuth, loddes sammen i den ene Ende, og de tvende
andre forbindes ved en metallisk Leder, saa opstaaer, naar førstnævnte
birecte Forbindelsessted opvarmes, en elektrisk Strom, der paa samme
Maade, som tidligere anført, virker paa Magnetnaalen. Ned at sammen-
scette flere saadanne Elementer, hvorpaa Indvirkningen enkeltvi i s kan
skee, og hvorved man sædvanligt vælger Bismuth og Antimon, mulnpli-
eeres i samme Forhold den virkende Krast. As en saadan thermoelektrifl
Kjæde i Forbindelse need eu elektromagnetisk Multiplicator, bestaaer den
af Mel lo ni og Nobili construerede Thermo mu l tip li c ator, der