Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

118 führen, der den zur fortschreitenden Organisation nöthigen Kohlenstoff enthält.)" p. a. St. S 33 (S. 187.) Humboldt, Asie centrale T. I. p. 43. 34 (S. 187.) Om Theorien for Isogeotherm er ne (Chthoniso- thermerne) s. Kupffers skarpsindige Arbeider i Pogg. Ann. Bd. XV. S. 184 og Bd. XXXII. S. 270, i Voyage dans l’Oural p. 382—398, og i Edinb. Journ. of Science, new Series Vol. IV. p. 355. Samml. endvidere Kämt;, Lehrb. der Meteor. Bd. II. S. 217, og om Chthonisothermernes Stigning i Bjergegne, Bischof, S. 174__198. 35 (S. 188.) Leop. v. Buch i Pogg. Ann. Bd. XII. S. 405. 36 (S. 188.) Om Temperaturen af Regndraaberne i Cumana, der synke ned til 22°,3, naar Luft-Temperaturen kort iforvejen havde været 30°—31° og undertiden Regnen var 23°,4, s. Humboldt, Bel. hist. T. II. p. 22. Jdet Regndraaberne falde ned, forandre de Normal- temperaturen for deres Dannelse, der afhænger as Skylagenes Hside og deres ovre Flades Opvarmen af Solens Straaler. Efteral nemlig Regndraaberne ved deres sorste Dannelse, paa Grund af den friblivende latente Varme, have antaget en højere Temperatur, end det omgivende Medium i den ovre Atmosphære, opvarmes de unægte» ligen noget mere, idel der under deres Nedfalden gjennem de varmere Luftlag afsætter sig reducerede Vanddampe, hvorved de tillige forstørres (Bischof, Wärmelehre des inneren Erdkörpers S. 7,3); men denne Opvarmen compenseres atter ved Fordampning. Den Asko- ling, som Regnen bevirker i Atmosphæren (uden at medregne, hvad der sandsynlig maa tilskrives den elektriske Proces ved Tordenregnen), fremkaldes af Draaberne, der, foruden at de selv have en lavere Tem- peratur paa Grund af Stedet, hvor de opstaae, trænge en Deel af de hojere, kolde Luftlag ned, og endvidere, idet de væde Jorden, frem- bringe Fordampning (og derved Afkøling). Dette er Phcrnomenets almindelige Forhold. Naar i sjeldne Tilfælde Regndraaberne ere var- mere end den dem omgivende Luft (Humboldt, Rel. hist. T. III. P- 513), saa kan Aarsagen hertil maaskee soges i hojere varme Strøm- ninger eller i langstrakte, lidet tykke Skyers større Opvarmen ved Jso lation. Hvorledes iovrigl Phænomenel S upp lem en tar-Regn- buerne, der forklares ved Lysets Jnterferents, hænger sammen med be faldende Regndraabers Størrelse og deres Tiltagen; ja hvorledes at et optisk Phcenvmen, saafremt man med Nøjagtighed formaner at obser- vere det, kan belære os om en meteorologisk Proces efter Zonernes Forskjellighed, har Arago med megen Skarpsindighed udviklet i Annuaire pour 1836 p. 300. Tils. „[/explication de l’arc-en-ciel pent étre re- gardée comme une des plus belles découvertes de Descartes; cette explication, toutefois, nierne aprés les développements que Newton lu i a donné, n’est pas complete. Quand on regarde attentivement <•«#