Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

 80 Dybder." Imidlertid ere de hidtil beregnede Baners Tal endnu neppe 150, og det Antal Eometer, om hvis Tilsyne- kommen og Løb gjennem bekjendte Stjernebilleder, der ikkun haves meer eller mindre raae Antydninger og Traditioner, kan antages at være ser til syvhundrede. Medens Occidentens saa- kaldte classisie Folkefærd, Grækere og Romere, vel ogsaa under- tiden have angivet det Sted paa Himlen, hvor en Comet forst er bleven feet, men derimod aldrig berettet Noget med Hensyn til Cometernes synlige Baner, saa frembyder omvendt de natur- iagttagende og Alt optegnende Chineseres rige Litteratur meget omstændelige Notitser angaaende de Stjernebilleder, som enhver optegnet Comel synlig har gjennemlobet. Saadanne Notitser naae tilbage indtil meer end fem Aarhundreder førend vor christelige Tidsregning, og mange af disse afbenyttes endnn den Dag idag 6fi af vore Astronomer. Af alle planetarifle Verdenslegemer optage Cometerne, ved mindste Masse (ifølge enkelte hidindtil gjorte Erfaringer, sand- synligviis langt mindre end 1/sooo af Jordens Masse), med deres ofte mange Milioner Mile lange og vidt Udbredte Haler, det største Rum. Den lysresiecterende Dunstkegle, som de nd- straale, har man Undertiden (!680 og 1811) fundet at være lige saa lang som Jordens Afstand fra Solen, en Linie, der overffjærer tvende Planeters, Venus's^ og Merkurs Baner. Der er endog Sandsynlighed for, at Halerne af Cometerne fra i 819 og 1823 have mere end berørt vor Atmosphære. Cometerne selv optræde i saa mangeflags Gestalter, der ofte mere tilhore Individet end Arten, at man fmi med For- sigtighed kan anvende Beskrivelsen af een af disse reisende Lys- skyer (saaleoes kaldtes de af Xenophanes og af Theon fra Alexandrien, Pappus's Samtidige) paa de Andre. De svageste teleskopiske Cometer have som oftest ingen synlig Hale, og ligne