Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

81 paa en Undertiden skuffende Maade de Herschelske Taage- stjerner. De danne rundagtige, matflinnende Taager, med et mod Midten mere koncentreret Lys. Dette er den al- mindeligste Typus, men derfor ligesaa lidet en rudimentær Typns, som den af et ved Fordampning Udtomt og forældet Verdenslegeme. De større Cometer lade os stjelne imellem Hovedet eller den saakaldte Kj ærne, og en enkelt eller til flere Sider ndgaaende Hale, som de chinesisie Astronomer meget charaktenstisk kalde en Kost (sui). Kjærnen har i Reglen ingen bestemt Begrcendsning, omendfljondt den i enkelte Tilfælde har lignet en Stjerne af første Størrelse, ja ved de store Cometer sra 1402, 1532, 1577, 1744 og 1843, selv har været at erkjende om Dagen ved klart ©otffm67 som et lysende Pnnkt. Denne sidste Omstændighed vidner saaledes om, at ved enkelte af disse Individer Massen er tættere sammen- trængt og tillige (maasiee netop derfor) besidder intensivere Re- flerionsevne. Ogsaa erkjendtes i Herschels storeTeleskop fun to Cometer, den 1807 i Sicilien opdagede og den stjonne fra 1811, fom noje begrcendsede Skiver^, den ene Under en Synsvinkel af 1", den anden Under O",77, hvoraf deres absolute Tvær- maal fremgaae at have været 134 og 107 Mile. De mindre siarpt begrændsede Kjærner af Cometerne fra 1798 og 1805 lade endog ikknn flutte fra 6 til 7 Miils Tværmaal. Ved nøjagtigere Undersøgte Cometer, især den længe sete nysnævnte fra 1811, var Kjærnen og den taageagtige Omhylning, ved et morkt Rum, aldeles adflilt fra Halen. Lysets Intensitet i Cometernes Kjærne tiltager ikke jævnt indtil Centrnm; stærkt lysende Zoner ere ikke sjeldent adstilte ved koncentriske Taage- masser. Halerne have snart viist sig enkelte, snart dobbelte, dog sjeldent (1807 og 1843) saaledes, at begge Grenene have meget forskjellig Længde; een Gang, 1744, bestod Halen af A. v. Humboldt, Kosmos 1. ß