Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

82 ser Grene (ved.60° Aabning); snart ere Halerne lige, snart bøjede, det være sig udad (1811), eller convex henimod den Side (1618), mod hvilken Cometen bevæger sig; om nogle lyde Beretninger, at de have lignet et flammende Sværd. De ere stedse Solen fravendte,^aaledes at Arens Forlængelse gaaer gjennem Solens Centrum. Dette have (ifølge Eduard Biot) de chinesiste Astronomer allerede bemærket Aar 837, medens Fracastoro og Peter Apian først i det sertendeAarhnndrede paa en bestemt Maade forkyndte det i Europa. Man kan betragte disse Udstrømninger som hule meer eller mindre tætte kegle- formige Omhylninger, en Betragtning ved hvilken meget paa- faldende optisie Tilsyneladelser uden mindste Vanskelighed lade sig forklare. Men de enkelte Cometer ere ikke alene saa charakteristisi forstjellige (uden nogensomhelft synlig Hale, eller med en af 1040 længde, som den tredie i Anret 1618) med Hensyn til deres Form; vi see dem ogsaa, og ingenlunde sjeldent, at befinde sig i hurtigt paa hinanden følgende og foranderlige Gestaltnings- processer. Denne Formforandring er paa det nøjagtigste og for- træffeligste bestrevet afHeinsms iPetersborg ved Cometen fra 1744, og af Bessel i Königsberg ved den Halleyste Comets Tilbagevenden i Aaret 1835. Paa den Solen tilvendte forreste Side af Kjærnen blev en mere eller mindre buff for nu g Ud- stemning synlig. De tilbagebøjede Straaler dannede en Deel af Halen. „Kjærnen af den Halleyste Comet og dens Ud- strømninger lignede aldeles en brændende Raket, hvis Hale bøjes til Siden afVinden". Arago og Forfatteren have obser- veret den paa det Pariser Observatorium og i tvende paa hin- anden følgende Nætter seet de fra Hovedet udgaaende Straaler hoist forskjellig formede^. Den store Konigsberger Astronom sluttede af mange Maal-