Elementerne Af En Ny Theori For Fluiders Bevægelse

Forfatter: L.F. Johanssen

År: 1897

Forlag: ALB. CAMMERMEYERS FORLAG

Sted: Kristiania

Sider: 110

UDK: 532

AF

L. F. JOHANSSEN

KAND. FILOS.

ALB. CAMMERMEYERS FORLAG

LARS SWANSTRØM

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 120 Forrige Næste
97 De formler, som er udledet af den mindre rigtige formel for trykhøidetabet, beholder dog sin gyldighed, da nemlig ved udled- ningen af disse m er antaget lig 1, og formlerne for trykhøidetabet isaafald biir identiske. Formlen for trykhøidetabet ved en ikke pludselig tversnitsforandring beholder saaledes sin gyldighed. har saaledes fundet 2 formler for trykhøidetabet ved tversnitsforandringer. Den første forme], side 25, hviler paa et mindre rigtigt grundlag. Der er nemlig ved udledningen af formlen gaaet ud fra, at det stødende fluidum under stødet har et mindre specifik tryk end det ydre modtryk. Denne antagelse er neppe rigtig. Naar det stødende fluidum skal ndøve et tryk mod et andet fluidum, kan der ikke være nogen forskjel af endelig størrelse mellem det stødende og stødte fluidums tryk. Staar ikke det kar, hvorfra det stødende fluidum strømmer ud, i umid- delbar forbindelse med det kar, hvori det stødte fluidum' befinder sig, da vil udstrømningen af det stødende fluidum kunne foregaa under et mindre specifik tryk end det ydre modtryk; men dersom karene staar i nmiddelbar forbindelse med hinanden, saaledes som tilfældet er ved forsnevringer, da vil udstrømningen af det stødende fluidum ikke kunne foregaa under et specifik tryk, som er mindre end det stødte fluidums modtryk. Trykhøidetabet ytier sig da paa den maade, at selve udstrømningshastigheden formindskes, medens on saadan formindskelse af udstrømnings- hastigheden ikke finder sted, naar karrene er adskilte. Vi vil nu gaa over til at finde trykhøidetabet ved luft- formige legemers bevægelse gjennem tiere kar med forsnevringer. Vi skal først betragte det tilfælde, at tversnittet af karrene T er saa store i forhold til forsnevringernes tversnit F, at forholdet -Tp ka* sættes ud af betragtning. Tabet i tryk ved den første forsnevring biir da, naar qo er tætheden af gasen i det første kar: po — pi — nu ui2 Er na tætheden af gasen i det 2det kar, p2 trykket og tætheden af gasen i det 3die kar, saa vil der ved overgangen fra det andet kar til det tredie lides et tab i tryk, der, naar m2 er kontraktionskoefflcienten og u® hastigheden i forsnevringen, biir: pi — p2 = m, h22 Og saaledes videre. Man faar det samlede tab i tryk, naar pn er trykket i det sidste kar: Po — pi + pi — p2 + . . . . Pu __ t — pn = Po — pn = — ni2 c<i + ni-2 n-2-2 oi -|- .., nin n n 2 p AT 11 1- M er paa grand af kontinuiteten: IDi Fi Ui = Uh Fa Ua = .. . Hin Fn Uh = m F u 13