Elementerne Af En Ny Theori For Fluiders Bevægelse
Forfatter: L.F. Johanssen
År: 1897
Forlag: ALB. CAMMERMEYERS FORLAG
Sted: Kristiania
Sider: 110
UDK: 532
AF
L. F. JOHANSSEN
KAND. FILOS.
ALB. CAMMERMEYERS FORLAG
LARS SWANSTRØM
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
97
De formler, som er udledet af den mindre rigtige formel for
trykhøidetabet, beholder dog sin gyldighed, da nemlig ved udled-
ningen af disse m er antaget lig 1, og formlerne for trykhøidetabet
isaafald biir identiske. Formlen for trykhøidetabet ved en ikke
pludselig tversnitsforandring beholder saaledes sin gyldighed.
har saaledes fundet 2 formler for trykhøidetabet ved
tversnitsforandringer. Den første forme], side 25, hviler paa et
mindre rigtigt grundlag. Der er nemlig ved udledningen af
formlen gaaet ud fra, at det stødende fluidum under stødet har
et mindre specifik tryk end det ydre modtryk. Denne antagelse
er neppe rigtig. Naar det stødende fluidum skal ndøve et tryk
mod et andet fluidum, kan der ikke være nogen forskjel af endelig
størrelse mellem det stødende og stødte fluidums tryk. Staar
ikke det kar, hvorfra det stødende fluidum strømmer ud, i umid-
delbar forbindelse med det kar, hvori det stødte fluidum' befinder
sig, da vil udstrømningen af det stødende fluidum kunne foregaa
under et mindre specifik tryk end det ydre modtryk; men dersom
karene staar i nmiddelbar forbindelse med hinanden, saaledes
som tilfældet er ved forsnevringer, da vil udstrømningen af det
stødende fluidum ikke kunne foregaa under et specifik tryk, som
er mindre end det stødte fluidums modtryk. Trykhøidetabet
ytier sig da paa den maade, at selve udstrømningshastigheden
formindskes, medens on saadan formindskelse af udstrømnings-
hastigheden ikke finder sted, naar karrene er adskilte.
Vi vil nu gaa over til at finde trykhøidetabet ved luft-
formige legemers bevægelse gjennem tiere kar med forsnevringer.
Vi skal først betragte det tilfælde, at tversnittet af karrene T er
saa store i forhold til forsnevringernes tversnit F, at forholdet
-Tp ka* sættes ud af betragtning. Tabet i tryk ved den første
forsnevring biir da, naar qo er tætheden af gasen i det første kar:
po — pi — nu ui2
Er na tætheden af gasen i det 2det kar, p2 trykket og
tætheden af gasen i det 3die kar, saa vil der ved overgangen
fra det andet kar til det tredie lides et tab i tryk, der, naar m2
er kontraktionskoefflcienten og u® hastigheden i forsnevringen, biir:
pi — p2 = m, h22
Og saaledes videre. Man faar det samlede tab i tryk, naar pn er
trykket i det sidste kar:
Po — pi + pi — p2 + . . . . Pu __ t — pn = Po — pn =
— ni2 c<i + ni-2 n-2-2 oi -|- .., nin n n 2 p
AT 11 1-
M er paa grand af kontinuiteten:
IDi Fi Ui = Uh Fa Ua = .. . Hin Fn Uh = m F u
13