Elementerne Af En Ny Theori For Fluiders Bevægelse

9 blir det udstrømmende volum, naar accelerationen forandres fra g til g’, V. Vægten af den udstrømmende væske biir derimod s i begge tilfælde den samme, nemlig g p V i første tilfælde og g’ 0^, r> v| i andet tilfælde. Hvis nu i andet tilfælde accelera* tionen g’, efter at hastighedsforøgelsen er ophørt og bevægelsen er blevet konstant, atter antager værdien g i ligevægtstilstanden, saa vil vægten af den i andet tilfælde udstrømmende væskemængde forøges fra g ? V til g. p V. Den hastighedsforøgelse, som vægten g q V erholdt, hvilken vi betegne med v, forandres da til w, saaledes at q V v2 = — e V w2; hvoraf: w —- v g’ Som senere vises, formindskes tyngdens acceleration ved frit udløb baade gjennem munding i tynd væg og — i endnu høiere grad — gjennem ansatsrør. Accelerationen g vil kunne formind- skes til det halve ved fuldt udløb gjennem afrundede mundstykker. Denne vægtformindskelse af den gjennem mundstykket strømmende væske vil kunne exprimentelt paavises. Ved gasarters udlob vil foruden g ogsaa forandres. Paa grund af forandringen af « vil ogsaa udløbshastigheden forøges ved siden af den forandring af udløbsmægden, som bevirkes ved forandringen af g. Ved hastighedsmeddelelse til faste legemer, livor kræfterne (P) er uforandrede ikke blot, naar legemet er tilbageført til den oprindelige hastigliedstilstand, men ogsaa under selve hastigheds- forøgelsen, bjælder sats (3), hvorefter tilvexten i arbeidsevne er lig tilvexten i levende kraft. Ved hastighedsmeddelelse til flydende legemer vil, naar hastighedsmeddelelsen foregaar ved udlob af et reservoir, i praksis altid kræfterne (P) under hastighedsforøgelsen undergaa en for- andring, som ikke kan sættes ud af betragtning. Ved disse maa derfor tilvexten i arbeidsevne beregnes efter sats (2). Ved liastigliedsmeddelelse til luftformige legemer vil kræf- terne (P) ikke blot undergaa forandring under selve hastigheds- forøgelsen, men ogsaa i den ny ligevægtstilstand antage andre værdier end i den oprindelige. Tilvexten i arbeidsevne kan derfor ved luftformige legemer ikke beregnes efter sats (2). Ved behandlingen af gasers bevægelse vises, hvorledes arbeidsevnen t dette tilfælde bestemmes. Det andet grundtheorem for bevægelseslæren, d’Alemberts princip, er kun i et specielt tilfælde brugeligt for sit øiemed. 2