Elementerne Af En Ny Theori For Fluiders Bevægelse
Forfatter: L.F. Johanssen
År: 1897
Forlag: ALB. CAMMERMEYERS FORLAG
Sted: Kristiania
Sider: 110
UDK: 532
AF
L. F. JOHANSSEN
KAND. FILOS.
ALB. CAMMERMEYERS FORLAG
LARS SWANSTRØM
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
t,versnit. Kanalens tversnit antages lidt efter lidt at indsnevres
fra overfladen til mundingen. Under ligevægten maa der paa
mundingen og i modsat retning af det hydrostatiske overtryk paa
mundingen virke et tryk lig det hydrostatiske overtryk. Bevægel-
sen indtræder ved, at der til de kræfter, som under ligevægten
virker paa elementerne i mundingen, føies en kraft lig det hydro-
statiske overtryk. Hastigheden, som denne kraft vilde meddele
elementerne i mundingen, findes af ligningen for den levende kraft.
Er mundingens tversnit f og veien, som tilbagelægges i mundingen,
ds, saa er massen af det udstrømmende fludium f q ds, naar (
er fluidets tæthed. Kraften, som tilføies og frembringer bevægel-
sen, er Hg o f = det statiske overtryk. Kaldes hastigheden v,
saa biir:
H g q f ds = V2 f e ds v2
Hg = V2 v2
v = '/2gH.
Hastigheden af det udstrømmende vand er saaledes lige fra
bevægelsens begyndelse lig \Z~2~g IL Men den mængde, som
strømmer ud med denne hastighed, er i begyndelsen uendelig
liden. Paa grund af kontinuiteten maa nemlig tilstrømnings-
mængden til mundingen være ligesaa stor som den mængde, der
strømmer ud. Til bestemmelse af tilstrømningshastigheden til
mundingen har man som givne kræfter difterentsen mellem over-
fladetrykket p0 og modtrykket i udmundingen pi samt tyngden.
Arbeidet af trykdifferentsen p0 — Pi faaes ved at tage est
element af tværsnittet i mundingen df og det tilsvarende tversnit
i overfladen. Er nu 1 længden af den bane, elementet beskriver
fra overfladen til mundingen, saa er df. 1. q massen af det
fluidum, livorpaa kraften df (p0 — pi) virker. Dens acceleration
biir følgelig
df. (po — pi) __ po — pt
df. 1. q 1. o
Hvert af elementerne i a b c d biir saaledes
paavirket af en kraft, livis acceleration er
Po — Pi
1 (>.
Kraftens retning er banens retning.
Vælges nu z = axen positiv nedover og
begyndelsespunktet i overfladen, saa vil et
element i afstanden z, hvis masse er dm,
paavirkes af tyngdekraften, hvis acceleration
er g og retning langs z = axen, og tryk-
differentsen, hvis retning er langs banen.
Arbeidet af tyngdekraften i tidselementet
biir dm. g d s og arbeidet af trykdifferentsen
----ds. dm. Ved integration fra z til li, hvor h er overfladens