Elementerne Af En Ny Theori For Fluiders Bevægelse

so Væskers stød Væskers stød maa betragtes som stød af uelastiske legemer. Ved lodret stød mod et hvilende plan, hvor de stødende partikler kan frit undvige, tabes derfor hele den levende kraft og arbeids- evne. Stødtrykket b?ir da ligt den kraft, som udfordres for at berøve fluidet dets levende kraft og arbeidsevne i samme tid som den, hvori den kraft, véd hvis tilføielse bevægelsen fremkaldes, meddelte den. Stødtrykket ved lodret stød mod livilende plan biir følgelig lig den bevægende kraft, altsaa lig det statiske over- tryk paa mundingen. Kaldes stødtrykket P, biir: Undviger planet med hastigheden c, saa biir det lodrette stødtryk p — (v ~~ c)2 e 2g Støder et fluidum, hvis lodrette stødtryk er Q, mod et plan under vinkelen ct mod planet, saa opløses stødtrykket Q i det mod \ planet P lodrette stødtryk N og et stødtryk \ langs planet, der biir uvirksomt. Man faar da: ...------------- N—Qsin«. \ Undviger planet i Q’s retning, opløses N i en jP kraft P i bevægelsesretningen og en kraft S lodret bevægelsesretningen. Man faar: P — N sin a = Q sin- a. S = N cos a = Q sin a cos a —~ Q sin 2 «. Er den stødte flade hvilende, saa er Q = -77— f g o. Und- 2 g viger derimod fladen med hastighed c i Q’s retning, saa er n (v — c)2 Q“~2i~fge- Ved den foran fremsatte stødtheori er det forudsat, at det stødende fluidum, idet det forlader den stødte flade, ikke udøver nogen reaktion, hvorved stødtrykket paavirkes. Er denne et plan, forudsættes det følgelig, at de stødende partikler undviger i planets retning. Hvis fluidet derimod, idet det forlader planet, danner en vinkel a med dette, vil reaktionen af de undvigende partikler paavirke stødtrykket. Antager man, at hastigheden af det undvigende fluidum er lig stødhastigheden, og er dennes tryk- høide H, saa biir ogsaa trykliøiden for det undvigende fluidem H og dets reaktionstryk Hf g Dette opløses i et tryk Hf g cos « i planets retning, der biir uvirksomt, og et tryk Hfgosin« i