Elementerne Af En Ny Theori For Fluiders Bevægelse

25 den feil at regne med den masse, som i en uendelig kort tid strømmer gjennem det stødende tversnit, medens man for det stødte tversnits vedkommende regner med den masse, som i en endelig tid gjennemstrømmer dette. I samme tid vil der gjennem det stødende tversnit og det stødte tversnit strømme netop samme masse, og man faar stød mellem ligestore masser. Er ved en forsnevring trykket ved vandets overflade p(), hastig- heden i forsnevringen Vi, kontraktionskoefficienten nu, forsnevrin- gens tversnit Fi, det efterfølgende tversnit Ti og den givne trykhøide hi, saa er stødtrykket mod det efterfølgende fluidum mi Vi2 q Fi, under den forudsætning, at det specifike tryk er lig det ydre modtryk. I saafald vil nemlig stødtrykket af en vandmængde 1/2 Fi Vi være 1/2 vi2 q og følgelig af-vandmængden mi Fi Vi lig ni] vi2 Fi e- Er det efterfølgende tversnit Ti, vil ved stødet fremkomme et tryk paa det efterfølgende fluidum, hvilket pr. fladeenhed biir lig: 2 Fx mx vr q —. Nu er det stødende fluidums specifike tryk lig p0 + lit g c — mi Vi2 (?. Hermed forøges det efterfølgende fluidums specifike tryk, hvilket følgelig biir: Fi po + 111 g Q — mi Vi2 q + mi vi2 q = = Po lu g Q — mi vi2 (1 — yJ. Uden stød vilde trykket være p« - hi g q, Ved stødet opstaar følgelig et tab af tryk Jig irh Vi2 p ( 1 — Divideres dette Vi2 / Fa med g o, faaes den dertil svarende trykliøide im “ V 1 — t?A Ved forsnevringen opstaar følgelig et tab i trykliøide lig: mi — I 1 — -nr- L s \ li/ Er ved en efterfølgende forsnevring hastigheden V2, kontraktions- koefficienten nio, forsnevringens tversnit F2 og det efterfølgende tversnit T2, vil denne forsnevring frembringe, et trykliøidetab lig: v2V, FA m-2 T2 Og saaledes videre. Man faar den tilbageblevne trykhøide for udløbsmundingen F, hvor udløbshastigheden er v og kontraktions- koefficienten m, lig: 4