Elementerne Af En Ny Theori For Fluiders Bevægelse

52 Vi ser saaledes, at relationen /T __ T, __ h d (To - T) E U 1 ~ dt der, naar To — T er en funktion af t, kun kan tilfreds- sti les ved en exponentialfnnktion, leder til, at koefficienten h maa være lig 0. Følgelig maa den tilførte varmemængde være lig nul, naar To — T er en funktion af tiden Skal relationen tilfredsstilles, naar 'den tilførte varmemængde ikke er nul, og følgelig li ogsaa er forskjellig fra nul, maa To — T ikke være en funktion af tiden, altsaa maa To — T være lig nul, eller temper tciren maa være konstant. Men er To .— T = 0, saa maa, naar den tilførte varmemængde tilfredsstiller ligningen: Qv — h (To — T), koeffi- cienten li = QO. Da nu h + cp n = —— h —r~ Cv .. biir følgelig n = 1, naar T = To. Naar den tilforte varme- mængde Qv er nul, og li = 0, biir derimod: Da den tilførte varmemængde er Qv = f' (To — T) dt a S maa følgelig, naar To — T = 0, og Qv forskjelig fra 0, — være K uendelig stor. Er derimod Qv = 0, medens To — T er forskjel- lig fra 0, maa være uendelig liden. I første tilfælde, hvor temperaturen af gasen i reservoiret er lig den ydre lufts temperatur, maa væggenes fladeindhold være uendelig stor, eller deres tykkelse være uendelig liden; i andet a S tilfælde, hvor - - = 0, maatte væggenes tykkelse E være uendelig stor. I praksis vil derfor i almindelighed, naar vannemeddelelsen sker ved ledning gjennem reservoirets vægge, ikke den betingelse kunnefyl- clestgjøres, at den tilførte varmemængde er lig temperaturforandringen, multipliceret med en konstant, af tiden uafhængig størrelse. Den tilførte varmemængde vil foruden af temperaturforandringen ogsaa afhænge af tiden, som er medgaaet til temperaturforandringen. Loven, hvorefter expansionen af gasen i reservoiret foregaar, vil derfor i almindelighed ikke kunne udtrykkes ved relationen: p v = konstant. Relationen pv = konstant fyldesgjøres kun, hvis enten = 00, hvilket medfører, at størrelsen af væggenes overflade S er uendelig stor, eller deres tykkelse E uendelig liden;