Elementerne Af En Ny Theori For Fluiders Bevægelse

67 For tilnærmelsesvis at bestemme udløbsmængden Q og til- standen af gasen i reservoiret, naar der i tiden ti er strømmet ud en gasniængde Q, der er liden i forhold til gasniængden i reservoiret, kan man saaledes benytte relationen pvn — konstant, aS ti . ~2É" + Cp hvor ii sættes lig —-------------- ab Li । 1E + Cv Tilstanden af den gas, som strømmer ud, vil derimod be- stemmes af relationen pv^ — konstant. Man kan nemlig uden mærkbar feil antage, at selve udstrømningen foregaar uden varmetilførsel baade ved udlob gjennem mundstykker og gjennem tynd væg. Overfladen af mundstykket, livorigjennem der kan tilføres den udstrømmende gas varme, er nemlig overmaade liden i forhold til den gasmængde, som strømmer ud pr. sekund. Den varmemængde, som gjennem mundstykkets vægge i ét sekund til- føres den udstrømmende gas, vil derfor ikke kunne have nogen mærkbar indflydelse paa dennes temperatur. Hastigheden, hvormed gasen bevæger sig langs mundstykkets vægge, er for stor til, at der kan meddeles den nogen mærkbar varme. Friktionsmodstanden ved væskers bevægelse. Ved fluidernes bevægelse langs en begrænsende flade opstaar en modstand, den saakaldte friktionsmodstand. Denne fremkaldes dels af begrænsningsfladens njevnheder, dels af fluidets klæbrighed. To hinanden berørende tversnit af det strømmende fluidum vil være af forskjellig størrelse og fluidets hastighed i disse forskjellig. Derved fremkommer stød af det hastigere strømmende fluidum og tab af trykhøide. Dette trykhøidetab vil være størst for det nærmest begrænsningsfladen strømmende fluidum. Derved vil ogsaa dettes specifike tryk blive større end det specifike tryk i den del af fluidet, hvor tversnitsforandringen ikke virker i samme grad, og livor strømningshastigheden derfor er større. Der vil derfor opstaa en strømning af fluidet fra den begrænsende flade lodret paa fluidets bevægelsesretning. Da fluidet, nærmest be- grænsningsfladen, har en mindre hastighed i bevægelsesretningen end de fjernere fra begrænsningsfladen strømmende dele af fluidet, vil der føl^elis opstaa stød, hvorved disses hastighed formindskes. Ved fluiders bevægelse i rør vil saaledes hastigheden i nærheden af rorets omkreds være mindst og voxe til maximums' hastighedan ved rørets axe.