Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse
Forfatter: Frederik Wulff
År: 1906
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 325
UDK: 338.6(489) kjøb
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
148 =
Mester, ham uafvidende, har mistet en Kunde for lang Tid tilbage,
indtil et Par Aar.
Her skal det kriminelle for Svenden ligge i, at han af Mesteren
har modtaget Betaling for Kunden uden at have betjent denne.
Men nu Pengeforholdet mellem Kunden og Mesteren, stod Kunderne
sædvanlig i saa lang Tid til Restance med Betalingen? Det maa
næsten antages, skal man finde en rimelig Grund herfor, og i saa
Fald maa det have været behagelige Tilstande for Yndere af Krediten.
Et halvt Aar før Frederik den Fjerdes Død, 4. Maj 1730, udkom
en Forordning, hvorefter Barbersvendene ikke maatte gaa ud at bar-
bere Søn- og Helligdage. Forbudet meddeltes Oldermanden paa
Politikammeret, men paa hans alvorlige Indvending indrømmedes
dog Tilladelsen paa Betingelse af, at Svenden ikke medførte nogen
»Beutel«, den Taske eller Pung, hvori Barberredskaberne bares.
Blev en Svend farlig syg, maatte en af hans Kammerater holde
Vagt hos ham og varetage Sygeplejen. Fra 1742 ophævedes dog
denne Foranstaltning, idet det besluttedes at fæste en Vaagekone
med Løn af Svendeladen. —
Som yngst Mester i Lavet forestod der A. v. Thon at røgte
nogle mindre Hverv, deriblandt, som nævnt, at staa for Svendeladen
og have Inspektionen ved samme. Tillige paalaa det ham at tilsige
Mesterne til Amtsmøderne og sammen med en ældre Mester at »jage
Fuskere og Bønhaser«. Tilsigelsessedlerne, som han fik udleveret af
Oldermanden, omfattede stundom ogsaa en Opfordring til Amts-
mesterne om at medtage Tidepenge og deres mulige Restancepenge
og havde f. Eks. en Ordlyd som denne:
fjod? geefyrtefter £jr: Collega (5r. (5enfd?e).
XDofyle belieben ein fyocfyløbl. 2hnpt bor Chirurgorum anfagen 311 laßen,
tveik biø Dorlage (roeile baß getvöljnl. quartal) mit Sämptl. fjerrn unb gefeiten
gehalten æerben, nefyml. £age vor Øftern (als nacfcr (Dftern) unb
bafj vor offner aucfy batø biefe 2Infage Zetteln möge einen jeben
richtig fevtref tverben (nnrfc aud? erinneret, her Debet iff. mit ju
bringen) Xlebft frl. (Srujj ver&I.
Hafnia b. 28 ZRarty 21°. J735.
fjerrn (EoHegen
biertfi tvilltgfter Diener
G. Røbel,
2Iltertnann.