Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

Forfatter: Frederik Wulff

År: 1906

Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 325

UDK: 338.6(489) kjøb

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 376 Forrige Næste
149 Tidepengene udgjorde for Mesternes Vedkommende V2 Rdl. halvaar- lig. Amtet afholdt i Reglen fire ordinære Møder aarlig, to om For- aaret og to om Efteraaret, men forøvrigt saa ofte der forelaa Sager til hurtig Behandling, stundom kun med 8—14 Dages Mellemrum. Hvis nogen Mester eller Svend foranledigede et ekstra Mødes Afhol- delse, maatte samme erlægge et vist Gebyr til Bestridelse af Omkost- ningerne. I Tvisttilfælde mellem Mester og Svend kunde, som vi saa, den tabende Part dømmes til at betale Gebyret, uanset hvilken af Parterne, der havde begæret Mødet afholdt. Foraarsmøderne afholdtes 14 Dage før og 14 Dage efter Paaske; det første kaldtes »Vorlage« og det andet »Kvartalsmøde« eller kun »Kvartal«. Efteraarsmøderne ligesaa henholdsvis 14 Dage før og 14 Dage efter Mikkelsdag. I Kvartalsmøderne, der fra 1758 jævnlig kaldtes »Beilage« og senere ogsaa »Vorlage«, aflagde Oldermanden Regnskabet, som indførtes i »Debet og Creditbogen« og over hvis Godkendelse der foretoges formelig Afstemning. Senere hen lærer man ogsaa Kassernes Størrelse at kende, baade Amtsladens og Svende- ladens. Amtsindtægterne bestod foruden af Tidepengene, der ud- gjorde 35—37 Rdl. aarlig, af Indskrivningspengene og Amtsgebyrerne. Bøderne tilfaldt i Reglen Fattigbøssen. I Debet og Creditbogen kunde man ogsaa se, hvem der havde ladet sig introducere i Lavet og hvor mange Læredisciple, som var skreven ind og ud. Referatet af Forhandlingerne i Protokollen indlededes sædvanligt gerne saaledes: Den og den Dag har et højlovligt Kirurgernes Amt af Mestere og Svende været forsamlet i mit Hus, for, som brugeligt fra gammel Tid, at holde »Vorlage« eller (»holde vort sædvanlige Kvartal«) for aaben Lade. Aabningsformularerne ved Møderne lød i en Aarrække: »hvis nogen af Herrerne havde noget at forebringe, da skulde han melde det, saa skal enhver vederfares Ret efter Sagens Beskaffenhed.« Der afsluttedes gerne med den Udtalelse, »at hermed er denne Session begyndt og sluttet i Fred og Enighed.« Oldermandsvalget foregik ved Kaaring. I Reglen fungerede han til sin Død, eller til Sygdom hindrede ham i at varetage Hvervet. Undtagelsesvis afgik han af andre Grunde. Et enkelt Tilfælde fore- findes, hvor en Oldermand, G. Røbel, efter at være traadt tilbage atter, efter nogle Aars Forløb, genvalgtes. Flere af Oldermændene har ved deres Tiltrædelse i Protokollen indført en skreven Udtalelse i Vers- eller Prosaform. Omtrent samtidig med at 1730 Protokollen toges i Brug, valgtes H. Schütte til Oldermand og i den Anledning