Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

150 _________________________________________________________________ skrev han paa første Side et rimet Vers, der i Oversættelse lyder omtrent saaledes: Soli deo Gloria! Et højlovligt Amt har valgt mig til Oldermand. Gud give jeg kan fjerne hvad som besværer Amtet. Jeg mener Fuskeriet, der har taget saa stærkt Overhaand og hvorved Mange har mistet deres Næring. Gud give at vi nu maa bestaa i Fred og Enighed, saa vil ogsaa alt gaa efter vore Ønsker. Begyn- delsen er meget svær, Gud vil finde Midlet, og Udgangen vil Gud ogsaa vende til Lykke og Held. Anno 1729. 12. December. H. Schütte, Altermann. Da Martin Labes i 1736 valgtes til Oldermand, skrev han føl- gende ogsaa fra Tysk oversatte Vers: Nu vil jeg gøre Begyndelsen paa mit Oldermandsskab. O, min Gud, frem du selv mine Sager. Hjælper du mig, har det ingen Nød; thi med Din Bistand vil jeg gennemføre, hvad jeg foretager mig, Giv Lykke og Held i alle Ting og vend al Ulykke fra os, Amen! Ligeledes indviede Joh. Henrichsen, da han i 1746 overtog Oldermandsværdigheden, denne med en i Prosa- form affattet Udtalelse om, at vi Amtsmedlemmer har forbundet os til for Fremtiden at leve som retskafne Amtskolleger i Kærlighed, Fred og Enighed med hverandre. Derimod undgaa og frasige os al skadelig Had, Vrede og Nid af alle Kræfter, Gid Vorherre dertil naa- dig vil give os sin Naade og Velsignelse! Efter Valget gik Oldermanden tilligemed Bisidderne og ledsaget af et fjerde Medlem op paa Raadhuset for at fremstille sig og modtage Magistratens Anerkendelse og Gratulation. Desuden havde Olderman- den paa Embeds Vegne at betænke Fattigbøssen, Raadhusskriveren, Fuldmægtigen og Betjentene med forskellige Smaasummer, der f. Ex. ved M. Labes Valg Beløb sig ialt til 3 Rdl. 5 12 ß. Fra Foraaret 1731 blev det bestemt, at Oldermanden og hans Efterfølgere i Stillingen aarlig skulde oppebære en Løn af 10 Rdl. Der er sikkert Grund til at tro, at disse Penge var velfortjente; thi Oldermanden synes at have været en meget optaget Mand, forsaavidt som Varetagelsen af Amtets Interesser lagde stærkt Beslag paa hans Tid. Idelig har han været i Beskæftigelse med de indre Forhold, og idelig var han paa Lavets Vegne paa Vej snart til Magistrat, snart til Politimester. Saa var det en Forordning, han skulde gøres be- kendt med, saa en Fuskersag, hvori han skulde møde og saa var