Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

162 ________________________________________________________________ faa men mange Amtsmestere Tid efter anden er bievne ruinerede, ja endnu daglig maa lide, og fast med Kone og Børn krepere. Disse Fuskere skiller og mange Mennesker ved Liv og Helbred, idet de ej forstaar noget, har aldrig lært Chirurgien og dog understaar sig at practisere, saavel indvortes som udvortes, hvilket er en himmelraa- bende Synd, at mange uskyldige Mennesker maa lide derunder, miste baade Helbred og Liv, ja Publikum selv tager deraf Skade, idet ej nogen vil lade deres Børn lære Professionen, saasom de seer os ganske og aldeles at undergaa«. Efter at Amtet endnu en Gang gen- tager Anmodningen om at nægte Tilladelsen, anraaber det Kongen om, at han vil forunde »vores fattige og ganske paa Knæ liggende Ambt« den Naade, »at naar Nogen af Borgerskabet sig lod betienne af saadanne upriviligerede og andre Fuskere, da de [de da] saavel- som Fuskerne maatte ansees med en Pengemulct, hvilke Penge kunde samles i en Casse og aarlig til Fattige uddeles«. Og endelig som et sidste Suk: »Hjælp allernaadigste Konge, at vores fattige Ambt, der næsten er ruineret, ikke aldeles skal undergaa!« Ordene er stærke, det gjaldt jo ikke blot om at gøre Indtryk paa Kongen, men ogsaa om at vinde Overtaget i hans Gunst. Forøvrigt var der sikkert Nød paafærde, den frygtelige Ildebrand havde jo faa Aar forinden ødelagt den halve By og skilt mangen en Borger ved Hjem, Hus og Næring. Sagen mod Fischer synes at have trukket i Langdrag, thi Aaret efter besluttede Amtet at antage en Prokurator og forfølge Sagen. Det ses ogsaa at Amtet i 1735 har haft en Fuskersag med en Skarp- retter Franz Mühlhausen. Som før sagt havde Amtet ikke det mest uvæsentlige Bryderi med de militære Fuskere, og Bryderiet havde ogsaa foruden det nysnævnte Reskript af 1729 fremkaldt en Forord- ning, der udgik 10. Marts 1725, hvori det hedder: „3iwn af ^0 Militære maa exersere Medicinen eller Chirurgien uben førfaavibt be veb Regiment eller Søetaten dertil expresse øre antagne. Saa maa og be Militære q inbrette nogen Barberftue eller uben barbere fyvem be [ville], faafom 23arfffærerrte i alle ZKaaber (fülle Ijaanbljæøes ved beres £augsartikler, bog er M ej be Militære forment at barbere bent af bores Kammerater, font bøf af bom forlange" 283). Følgen af den foran anførte Ansøgning vedrørende Fischer og Groth fra 1732 og andre Henvendelser til Kongen blev Forordningen af 4. Nov. 1735, bekendtgjort ved Raadstueplakat af 9. Nov., der angik »dem som gøre Barberamtet i Kjøbenhavn Indpas«284). Det