Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

163 var bleven refereret for Kongen om »den store Indpas, som bemeldte Amt i deres Næring tilføjes ved det altfor meget i Svang gaaende Fuskeri, da de militære Personer i Kjøbenhavn ikke alene virkelig exersere Chirurgiam, men endog offentlig og uden Undseelse, skal barbere Alle og Enhver, som det begære uden nogen Forskel.« Dette er stridende baade mod Amtsprivilegierne og mod ovenstaaende Forordn, af 10. Marts 1725, der særlig omhandler dette de militære Kirurgers Forhold. »Da det nu vil være Amtet til ubodelig Skade og volde det megen Tidsspilde ved Proces at faa dette Forhold paa- talt og hæmmet,« saa har Amtet »anholdet, at Kongen vilde befale Magistraten, Politimesteren, Kommandanten og Cheferne for de i Garnisonen liggende Regimenter at maintenere Barberamtet ved dets Privilegier og assistere, naar det forlanger Hjælp imod Fuskere,« ligeledes anholdt Amtet om, at Kongen vilde udstede Forbud om, »at ingen civil Person være sig Borger eller anden Indvaaner der i Staden, maa lade sig betiene af nogen Fusker enten Fuskerne skulde være civil eller militær Person, under Straf« og endelig, »at Politi- kammeret maatte ansees som Forum competens.« Om dette An- dragende afgav Magistraten den Erklæring, at den »Fornærmelse«, som Amtet nu i nogle Aar havde været Genstand for saavel fra civile som militære Kirurgers Side, ikke havde været til at afhjælpe, fordi Antallet paa Fuskerne var saa stort og disses Værnething saa forskelligt. Endvidere tilføjes der, »at Mængden af Militære paa offentlig Gade lader sig finde at betiene den gemene Mand med Barberen, som alt skal have skadet Amtet og været et Tab af deres Indkomster ved deres Barberstuer.« Næst efter at udtale sig for, at Lavsprivilegierne og Forordn, af 1725 haandhæves, foreslaar Magi- straten, »at en vis Straf skal vorde sat for dem, som af Modvillighed herefter skulde vedblive at øve Fuskeri imod Barberamtet« og at Politiet skulde foretage Straffen. Christian den Sjette bekræftede Forslaget og Frugten blev den nævnte Forordning af 1735. I denne fastsattes der strenge Straffe for enhver Person, der uberettiget tog nogen i Kur. Første Gang dette skete, skulde Vedkommende betale 8 Rdl. i Bøde til lige Deling mellem Konventhusets Fattige og Politikassen, anden Gang det dobbelte, 16 Rdl., og tredie Gang 50 Rdl. eller, i Mangel af Betaling, udføre et halvt Aars Arbejde »udi Skubkarren i Citadellet.« Patienterne paa deres Side, skulde hver Gang de lod sig betjene af en Fusker bøde 4 Rdl.