Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

291 I oprigtig Erkendelse heraf og for til dels at bøde paa dette Forhold indførte Barberforeningen allerede 27. Juli 1863 en alene paa det private Initiativ hvilende Barbersvendeeksamen. Denne var selvfølgelig udelukkende af teoretisk Beskaffenhed og udgjorde kun et tarveligt Erstatningsmiddel for en videnskabelig Undervisning, men som et noget Bedre end et aldeles Intet, tjente den dog til at give de ny udlærte Barberlærlinge et knapt Begreb om den menneskelige Legemsbygning og om de Farer, der f. Eks. kunde være forbundet med en forkert udført Aareladning. løvrigt omfattede Undervisningen, der de første 10—12 Aar lededes af Barbermester E. Sievertz, Anatomi og Kirurgi, og strakte sig i Reglen over et halvt Aar. Af Anatomien blev mest Læren om Benbygningen eller rettere Benenes Bygning, deres Form og Udseende gennemgaaet, medens Blodkars-, Nerve-, Muskel-, Indvolds- og Lymfekarslæren skænkedes betydelig mindre Op- mærksomhed. Undervisningsstoffet var et haandskrevet Lærehefte, et Kranium og nogle Knogler. Den kirurgiske Del af Undervisningen omfattede Beskrivelse af Forbindinger og Saarbehandling, Foretagelse af Haandgrebene ved nedsættelse, ved Anlæg af Bind og Bandager, ved Aareladning, Blod- koppe- og Iglesætning samt ved Transporten af Patienter med brudte Lemmer og mere lignende. Prøven foretoges af Manuduktøren og foregik i Overværelse af Foreningens Bestyrelse. Eksamen afsluttedes gerne med et lille Fest- maaltid, hvortil Eleverne i Reglen indbød deres gamle, afholdte Lærer, den nys nævnte elskværdige og sirlige Sievertz. Senere, fra 1875, da Undervisning og Eksamination gaves og foretoges af en Læge, Dr. F. Biering, der til dette Brug i 1873, paa Opfordring af Barberforeningen, havde udgivet en Haandbog for Bar- berer med et noget senere udkommet Tillæg om Behandling af Saar, blev der jo nogen mere Metode i Tingene. Et blot nogenlunde til- fredsstillende Resultat kunde der selvfølgelig alligevel ikke komme ud deraf. Den Forpligtelse, der ved Paragraf 4 var paalagt Barbererne, en Forpligtelse, som var saa ulogisk affattet, at den kunde medføre og medførte Straffeansvar, hvad enten den efterfulgtes eller ej, blev disse omsider lidt efter lidt godt ked af. Forskellige Omstændigheder bidrog hertil. Kun faa Barberer var forberedt paa at kunne modtage tilskade- komne og syge ved i den Henseende at være forsynet med de for-