Om Uhre
Deres Indretning og hensigtsmæssige Behandling

Forfatter: G. F. Ursin

År: 1843

Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 214

UDK: 681.11

DOI: 10.48563/dtu-0000161

Med 48 Træsnit og en Kobbertavle

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 235 Forrige Næste
i Bunden. Paa Vandet siod et let Legeme, som gled ned forbi en Stok, hvorpaa Timerne vare flrevne, og som saaledes angav Klokkeflettet. Sanduhret, lugt vort Timeglas, anvendtes ogsaa fordum og findes af- bildet paa Oldtidens Mindesmærker; paa et Basrelief, forestillende Achilles's Forældres Peleus's og The- tis's Bryllup, holder Morpheus, Sovnens Gud, et saadant Uhr. Vore Uhre med Hjulvcerk, som drives med Lodder eller Fjædre, ere opfundne langt senere; ofte have vel ret kunstige Mastiner været ansete som saadanne Uhre; men Bevægekraften var dog næppe enten Lodders Tyngde eller Fjædres Spændkraft. Saaledes fortælles, at, blandt de flere Sjeldenheder, Kaliphen Harun al Raschid i Aaret 807 efter Christus sendte Keiser Carl den Store, var ogsaa et Uhr, som angav Timerne, ved at 12 Messingkugler faldt mod en Klokke; der vare ogsaa paa samme 12 Ryttere, som kom ud, een ad Gangen, gjennem forstjellige Dore, hvilke de aabnede og atter lukkede. Der maa altsaa have været en Art Hjulværk; men Bevægekraften fortælles at have været Faldet af Vand. I det tolvte Aarhundrede synes Uhre, bevægede ved Lodder, at have været brugte i Italien; og 1344 indrettede Giacomo Dondr i Padua sit berømteUhr, som, foruden Dagens Timer, angav Solens Lob i dens