Om Uhre
Deres Indretning og hensigtsmæssige Behandling
Forfatter: G. F. Ursin
År: 1843
Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 214
UDK: 681.11
DOI: 10.48563/dtu-0000161
Med 48 Træsnit og en Kobbertavle
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i Bunden. Paa Vandet siod et let Legeme, som gled
ned forbi en Stok, hvorpaa Timerne vare flrevne, og
som saaledes angav Klokkeflettet. Sanduhret, lugt
vort Timeglas, anvendtes ogsaa fordum og findes af-
bildet paa Oldtidens Mindesmærker; paa et Basrelief,
forestillende Achilles's Forældres Peleus's og The-
tis's Bryllup, holder Morpheus, Sovnens Gud, et
saadant Uhr.
Vore Uhre med Hjulvcerk, som drives med Lodder
eller Fjædre, ere opfundne langt senere; ofte have vel
ret kunstige Mastiner været ansete som saadanne Uhre;
men Bevægekraften var dog næppe enten Lodders Tyngde
eller Fjædres Spændkraft. Saaledes fortælles, at, blandt
de flere Sjeldenheder, Kaliphen Harun al Raschid i
Aaret 807 efter Christus sendte Keiser Carl den
Store, var ogsaa et Uhr, som angav Timerne, ved
at 12 Messingkugler faldt mod en Klokke; der vare
ogsaa paa samme 12 Ryttere, som kom ud, een ad
Gangen, gjennem forstjellige Dore, hvilke de aabnede
og atter lukkede. Der maa altsaa have været en Art
Hjulværk; men Bevægekraften fortælles at have været
Faldet af Vand.
I det tolvte Aarhundrede synes Uhre, bevægede
ved Lodder, at have været brugte i Italien; og 1344
indrettede Giacomo Dondr i Padua sit berømteUhr,
som, foruden Dagens Timer, angav Solens Lob i dens