Om Uhre
Deres Indretning og hensigtsmæssige Behandling
Forfatter: G. F. Ursin
År: 1843
Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 214
UDK: 681.11
DOI: 10.48563/dtu-0000161
Med 48 Træsnit og en Kobbertavle
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3
Bane og Planeternes Steder paa Himlen. Den Navn-
kundighed, hans Uhr opnaaede, bidrog betydeligt til Uhr-
magerkunstens Fremme; thi næsten ethvert af Europas
Hoffer ønskede at eie et lignende Værk, og duelige Me-
cham'kere henvendte, som Folge heraf, deres Opmærk-
somhed paa denne Gjenstand. Dondi fik Hædersnavnet
Horologius (Uhrmager), og i Padua lever endnu, eller
levede for faa Aar siden, hans Efterkommere Marche-
serne Dondi-Orologio. Her i Norden bleve vel
forst senere Uhrene bekjendte; dog haves fra Aaret 1550
en Efterretning, at Kong Christian den Tredie
sendte den russiske Czar, Ivan Wasieliewit sch den
Anden, et Uhr til Foræring, men som blev tilbage-
sendt, enten fordi man ansaae det for Trolddomsværk,
eller fordi Ingen der i Landet vidste at behandle det.
Dog vare alle Uhre, der forsærdr'gedes i flere Aar-
hundreder, ufuldkomne, og vor Astronom TychoBrahe,
der levede i Slutningen af det sertende Aarhundrede,
svarede hverken Udgivter eller Umage for at forfærdige
saa noiagtige Uhre, som muligt; men han fandt, at han,
ved sine noiagtige Observationer, ikke kunde stole paa
paa samme.
Da den beromte H up g hens anbragte Aar 1657
Pendulet eller Perpendiklen paa Uhrene, for at give
samme en regelmæssig Gang, bleve disse paa engang
saa fuldkomne, at de kunde tjene Astronomerne ved deres
1*