Om Uhre
Deres Indretning og hensigtsmæssige Behandling

19 og som hores eet eller to Minuter, for Uhret flaaer. Det virkelige Slag finder ikke Sted, for Stiften L paa Mmuthjulet K er gaaet aldeles forbi Væg tstang s armen AB, hvorpaa Armen BC strap falder ned. Men Vægt- stangen DE, som var loftet i Ver'ret af BC, falder ikke ned, fordi Tanden I hviler mod Omkredsen af Hjulet H, i Stedet for at falde i Kærven, som flreed lidet frem, da Uhret hikkede. De to Hjul lobe derfor rundt; Klokken flaaer Eet og, saasnart som Kærven i Hjulet H atter kommer rundt, vil Vægtstangen DE falde deri med sit Bryst, fatte Stiften paa Hjulet G, og saaledes horer Uhret op at slaae. Var der ingen videre Mecham'sme end denne, vilde Uhret ikkun flaae et enkelt Slag hver Time, t Stedet for det rigtige Antal Slag. Her træder Slagskiven, som vristes i forrige Figur, i Virksomhed; den er dog ikke anbragt her t Figuren, for ikke at gjore samme forviklet og utydelig. Til Vægtstangen DE er fastgjort endnu en Tand, som vi ville kalde M, der hviler i en Skure as Slagfliven, f. Ex. ved a i Figuren S. 16, just naar Uhret viser Eet. Klokken flaaer da Eet paa den Maade, som er omtalt, og Tanden M gaaer til b. Naar Uhret kommer til To, gjentages det Samme; men Tanden, som var loftet i Veiret, hviler nu paa den Deel af Omkredsen af Slagsiiven, som er mellem b og c, og vil ikke tillade Tanden i at falde t Kærven 9*