Om Uhre
Deres Indretning og hensigtsmæssige Behandling

Forfatter: G. F. Ursin

År: 1843

Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 214

UDK: 681.11

DOI: 10.48563/dtu-0000161

Med 48 Træsnit og en Kobbertavle

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 235 Forrige Næste
20 af Hjulet H, forend den selv falder i Skuren c af Slagskiven, og da vil Uhret have flaaet To. Næste Time vil Klokken flaae Tre, efterdi Afstanden fra c til d er af Skivens Omkreds; dernæst vil Klokken flaae Fire, og saaledes videre til Tolv, da samme Omgang af Slag begynder paa ny. Skjondt Slagskiven er i vore Stueuhre og Taffel- uhre den almindeligste Indretning, hvorved Slagenes AllLal bestemmes for de enkelte Timer, har den dog den væsentlige Ufulvkommenhed, at, naar Uhret har staaet stille i nogle Timer, maa man ikke strar fore Viseren hen paa den rette Time; men lade Uhret flaae ved alle de mellemliggende Timer; thi, naar Uhret kommer til at staae stille f. Ex. ved Midnat, og Klokken lidet for 9 om Morgenen stilledes rigtigt, vilde det ved det nær- meste Fuldflag ikke flaae Ni, men Eet. Man bruger derfor i flere nyere Uhre, ogsaa i enkelte af vore born- holmste Stueuhre, en anden, hensigtsmæssigere Indret- ning, kaldet Sneglen (Staffen) og Rækken, som vi ville have Lejlighed til nærmere at angive, naar vi i andet Capitel beskrive de fuldstændige Tegninger af et Stueuhr. Vi ville ogsaa da nævne den Deel as Slag- værket, der angiver Qvartererue. 6. Slagværket i Taffeluhret er tildeels af lignende Bestaffenhed, dog er Drivekraften for samme, ligesom for Viftrværret, her en Fjæder, som optrækkes