Om Uhre
Deres Indretning og hensigtsmæssige Behandling
Forfatter: G. F. Ursin
År: 1843
Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 214
UDK: 681.11
DOI: 10.48563/dtu-0000161
Med 48 Træsnit og en Kobbertavle
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
af Hjulet H, forend den selv falder i Skuren c af
Slagskiven, og da vil Uhret have flaaet To. Næste
Time vil Klokken flaae Tre, efterdi Afstanden fra c til
d er af Skivens Omkreds; dernæst vil Klokken flaae
Fire, og saaledes videre til Tolv, da samme Omgang
af Slag begynder paa ny.
Skjondt Slagskiven er i vore Stueuhre og Taffel-
uhre den almindeligste Indretning, hvorved Slagenes
AllLal bestemmes for de enkelte Timer, har den dog den
væsentlige Ufulvkommenhed, at, naar Uhret har staaet
stille i nogle Timer, maa man ikke strar fore Viseren
hen paa den rette Time; men lade Uhret flaae ved alle
de mellemliggende Timer; thi, naar Uhret kommer til at
staae stille f. Ex. ved Midnat, og Klokken lidet for 9
om Morgenen stilledes rigtigt, vilde det ved det nær-
meste Fuldflag ikke flaae Ni, men Eet. Man bruger
derfor i flere nyere Uhre, ogsaa i enkelte af vore born-
holmste Stueuhre, en anden, hensigtsmæssigere Indret-
ning, kaldet Sneglen (Staffen) og Rækken, som vi
ville have Lejlighed til nærmere at angive, naar vi i
andet Capitel beskrive de fuldstændige Tegninger af et
Stueuhr. Vi ville ogsaa da nævne den Deel as Slag-
værket, der angiver Qvartererue.
6. Slagværket i Taffeluhret er tildeels af
lignende Bestaffenhed, dog er Drivekraften for samme,
ligesom for Viftrværret, her en Fjæder, som optrækkes