Om Uhre
Deres Indretning og hensigtsmæssige Behandling

Forfatter: G. F. Ursin

År: 1843

Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 214

UDK: 681.11

DOI: 10.48563/dtu-0000161

Med 48 Træsnit og en Kobbertavle

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 235 Forrige Næste
21 særskilt, naar Uhret optrækkes. Taffelrchret har ogsaa oftere end Stueuhret Qvarteerslag eller Halv-Timcflag. Det er iovrigt sædvanligt, at Taffeluhret tillige er Repeteeruhr d: angiver, efter Behag, den forløbne Time og det nærmeste Qvarteer. Kraften der da sæt- ter Slagværket r Bevægelse, er et vilkaarligen udovet Træk i en Snor, hvorved en Udlosning finder Sted, saa at Slagværket træder i Virksomhed. Naar Taffel- uhret ene har Nepeteerværk, som Tilfældet er med de saakaldte Reiscuhre eller Natuhre, er Slagværket endnu mere afvigende fra Stueuhrets og nærmer ftø derimod Lommeuhrets. Lommeuhret har sjeldnere egentligt Slagværk d. e. et saadant, som angiver af sig selv ved Slag Time og Qvarteer. Det synes ogsaa at være mindre vigtigt, eller egcntligen aldeles uvæsentligt for det Uhr, der bæres i Lommen. Imidlertid har man dog Lommeuhre med et saadant saakaldet stort Slagværk (grande sonnerie). Oftere forekomme derimod Lomme-Repeteer- uhrene, som slaae Timer, Q-varteer, stundom ogsaa halve Qvarteer, naar man trykker paa Hængeboilen (Pendanten), eller egentligen den lille Stang, som for- binder samme med Uhret. Dette Nepeteerværk (pe- tite sonnerie), som drives af en Fjæder, der optrækkes ved Trykket paa Pendanten, er aldeles fokskiclligt fra Stueuhrets Slagværk. Dog ville vi ikke nævne det