Om Uhre
Deres Indretning og hensigtsmæssige Behandling
Forfatter: G. F. Ursin
År: 1843
Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 214
UDK: 681.11
DOI: 10.48563/dtu-0000161
Med 48 Træsnit og en Kobbertavle
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
særskilt, naar Uhret optrækkes. Taffelrchret har ogsaa
oftere end Stueuhret Qvarteerslag eller Halv-Timcflag.
Det er iovrigt sædvanligt, at Taffeluhret tillige er
Repeteeruhr d: angiver, efter Behag, den forløbne
Time og det nærmeste Qvarteer. Kraften der da sæt-
ter Slagværket r Bevægelse, er et vilkaarligen udovet
Træk i en Snor, hvorved en Udlosning finder Sted,
saa at Slagværket træder i Virksomhed. Naar Taffel-
uhret ene har Nepeteerværk, som Tilfældet er med de
saakaldte Reiscuhre eller Natuhre, er Slagværket
endnu mere afvigende fra Stueuhrets og nærmer ftø
derimod Lommeuhrets.
Lommeuhret har sjeldnere egentligt Slagværk d. e. et
saadant, som angiver af sig selv ved Slag Time og
Qvarteer. Det synes ogsaa at være mindre vigtigt,
eller egcntligen aldeles uvæsentligt for det Uhr, der
bæres i Lommen. Imidlertid har man dog Lommeuhre
med et saadant saakaldet stort Slagværk (grande
sonnerie). Oftere forekomme derimod Lomme-Repeteer-
uhrene, som slaae Timer, Q-varteer, stundom ogsaa
halve Qvarteer, naar man trykker paa Hængeboilen
(Pendanten), eller egentligen den lille Stang, som for-
binder samme med Uhret. Dette Nepeteerværk (pe-
tite sonnerie), som drives af en Fjæder, der optrækkes
ved Trykket paa Pendanten, er aldeles fokskiclligt fra
Stueuhrets Slagværk. Dog ville vi ikke nævne det