Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

NÆRINGSPLANTER 175 den været dyrket i Tyskland. Dels dyrkes den for Bladenes Skyld, da de som bekendt bruges nærmest som Krydderi; af dette Hensyn ses den plantet i saa godt som hver en Have i Norden; en Varietet, Kruspersille (crzsptzm), med stærkt krusede Blade, benyttes til Pynt af Anretninger, til Bordpynt o. lign. Dels dyrkes den af Hen- syn til den kraftige Pælerod (Persillerod), der spises som Pasti- nakrødder i Suppe eller stuvet. Ha ve-Kørvel (Anthriscus cereifolius) ligner meget den vilde Ukrudtsplante Skov-Kørvel, men adskilles let derfra ved de stærkt delte Blades ejendommelige Aroma og Smag; den er 30—80 Cm. høj og har ligesom de fleste Skærmplanter hvide Blomster. Have- Kørvel har hjemme i Sydøst-Rusland og andre Dele af Syd-Europa, men findes forvildet fra Have-Persille, ca. nat. Slørr. (Efter Vilmorin). Haver i nordligere Dele af Europa, saaledes og- saa i Danmark og Norge. Den brugtes som Køk- kenurt i Middelalderen; fra hvilket Tidspunkt er dog ukendt. Nu er den hyppig dyrket og an- vendt til Supper o. Ign. Mest almindelig er den krusbladede Varietet. Planten er enaarig, me- dens Spansk Kørvel eller S ø d s k æ r m (Myr- rhis odorata) er lleraarig. 'Sidstnævnte vokser vildt i Pyrenæerne, Alperne og andre Bjærgegne i Central-Europa, men er fra gammel Tid af, da den dyrkedes mere end nu, forvildet fra Haver. Dens store, mange Gange delte og blødhaarede Blade har en ejendommelig, stærkt sødlig og kørvel- agtig Lugt og kan ligeledes anvendes lil Suppe. — En tropisk Suppe- urt er den lille Basella alba, en glat, nedliggende og tildels slyngende Urt med kødede Blade og smaa, hvide, violette eller røde Blomster; den har hjemme i det tropiske Asien, men dyrkes nu i varme Lande. Blandt de forskellige Arter Løg, som omtales senere, benyttes de overjordiske Dele af et Par Arter, saaledes af Porre (Alliam porrurn) og Pur-Løg eller Snit-Løg (A. schoenoprasuin). Den første af disse er en gammel Kulturplante; den omtales af Plinius, der fortæller, at Kejser Nero vurderede den højt. Stamformen til de dyrkede Varieteter, der regnes til to Hovedformer, Sommer-Porre og Vinter-Porre, er vild i Middelhavsomraadet. Et Løg i egentlig Forstand dannes ikke hos Porre, men de talrige lancetdannede Bla- des nederste Dele, Skederne, slutter tæt ind til hverandre; det er