Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
INDLEDNING 19 men snarere, efter en svensk Forskers Mening, er en — Daddel- palme! De naivt fremstillede Blade kan have Lighed med Daddel- palmens og Fi'ugternes Stilling stemmer overens med den, vi finder hos denne Palme (man sammenligne Fig. 107). Uden al Tvivl er Menneskets første Benyttelse af Planteproduk- ter simpelt hen vokset frem af dets Selvopholdelsesdrift. Sult har drevet det til forsøgsvis at bruge Plantedele til Føde, saasom Frug- ter og Frø, Knolde og Løg o. s. v. Og Erfaringerne herom er da gaaede i Arv fra Slægtled til Slægtled, ligesom de er yderligere ud- viklede gennem nye Generationer. Trangen til Beskyttelse mod Vejrligets Omskiftelser har lært Mennesket at værne om Legemets Nøgenhed foruden ved Dyrestoffer ogsaa ved Hjælp af saadanne Plantestoffer, som er egnede til dette Formaal, og at bygge sig Huse af Stammer og Blade. Ogsaa Pladsen for Bygninger valgtes formo- dentlig af Hensyn til let Tilgang af vegetabilske Fødemidler. Særdeles vigtige Vidnesbyrd om Planteudnyttelsen i Europa i den forhistoriske Tid er Fundene af Planterester mellem Ruinerne af Pælebygningerne i Schweiz, Nord-Italien, Syd-Frankrig, Østerrig og Tyskland. Disse berømte Fund fra Stenalderen aabenbarer os, hvorledes hin fjerne Tids Folk, der, ligesom visse nulevende Folk i Afrika og andre Steder lavede deres Boliger paa Pæle i Sumpe og Søer, forstod at udnytte adskillige Planter; langt over 100 Plantearter er repræsenterede i Fundene og giver os et godt Indblik i Folkenes Levevis. Saaledes 6-radet Byg, 2-radet Byg, Dværghvede og andre Sorter Hvede, Havre, Hirse, Rug, Ærter, Æbler, Pærer, Kirsebær, Nødder, Hør o. s. v. Under den specielle Omtale af talrige Planter nævnes dette i det følgende. De første Trin af Korndyrkning, af Hørdyrkning o. s. v. har dog sikkert ikke udviklet sig i Nord- og Mellem-Europa, men Kulturen er indvandret dertil Syd fra, og vi maa søge endnu meget længere tilbage i Tiden, om vi skal have Haab om at finde Oprindelsen til Agerkulturen. Som allerede sagt, er det dog saa dunkelt et Emne, at vi ikke tør indlade os derpaa. Overordentlig vigtige Oplysninger om ældgammel Plantedyrkning, om end ikke om Oprindelsen dertil, finder vi i Mesopotamien, i Palæstina, i Ægypten, i Kina og i visse Egne af Amerika, saaledes Peru og Meksiko. Navnlig har man gennem Oldtidsfundene i Ægypten kunnet konstatere et forholdsvis højt udviklet Agerbrug og Havebrug; der dyrkedes Korn, forskellige Bælgplanter, Løg og andre Haveplanter; Frugttræer, saaledes Dad- delpalmer, var af stor Betydning for Folkenes Ernæring, og Kultur og Benyttelse af Hør var allerede da vidt fremskreden. Fra Vest og Syd bredte Plantedyrkning og Udnyttelsen af de forskellige Produkter sig til det sydvestlige Europa, især til Oldtidens Grækenland. Og ligesom hele den romerske Oldtidskultur udsprang af den græske, saaledes udviklede ogsaa Plantekulturen i Oldtidens Rom sig paa Grundlag af Grækernes, medens den videre Udvikling iøvrigt foregik paa selvstændig Vis. Saavel fra Grækenland som