ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
134 Af disse Lustrer var Gukllustren ikke hans Opfindelse. Men ligemeget om han laante dens Hemlighed fra Deruta eller direkte fra Spanien eller forefandt den færdig, som nogle har ment, hos en Forgænger i Gubbio, er det hans Ære at have drevet den til en Fuldkommenhed, som ikke forhen var naaet hverken i Orienten eller Italien. Og hertil kommer den rubinrøde Lustre, som overhovedet ikke var fremstillet før hans Tid, og som heller ingen senere har fremstillet med den skønne, mildt flam- mende Virkning, som er hans bedste Arbejder egen. At allerede hans Samtid forstod at skatte denne Virkning frémgaar ikke mindst deraf, at mangfoldige Majolikaarbejder andet Steds fra, navnlig fra Castel Durante og Urbino, har passeret Maestro Giorgios Værksted for at forsynes med hans cangiante-, madreperla- eller a rever- öero-Glasur eller med selve den vidunderlige rubino, hvis Hemlighed han var ene om at kende. Om disse fremmede Arbejder blev købte af Ma- estro Giorgio, eller om de blot blev sendte ham for at paaføres Lustre, vides ikke. Sandsynligheden taler dog for det sidste. Thi selv om han ikke selv var i Stand til at skabe nye Former eller Ornamenter og mang- lede en individuel Figurstil, frémgaar det dog af den store Mængde af Arbejder, der kun kan skyldes ham selv eller hans Medarbejdere, at hans Værksted var alt andet end kunstnerisk uproduktivt, saa langt fra indrettet blot paa mekanisk Lustrering, at det tværtimod i kunstnerisk Henseende maa siges at have staaet paa Højde med de fleste andre Værksteder, der var i Virksomhed paa samme Tid. Om ikke-betegnede Arbejder er det ikke altid let at afgøre, om de helt og holdent skyldes Maestro Giorgios Værksted, eller om de kun er bievne lustrerede dér. Et Kendetegn synes dog fundet, selv om det næppe altid holder Stik. Paa Arbejder udefra, som blot er bievne lu- strerede i Gubbio, er Lustrens Tilkomst nemlig ikke forud tagen i Be- tragtning; der har ikke været levnet den særlig Plads paa farveløse Flader, og ej heller er der taget noget Hensyn til den ved Afstemningen af de andre Farver. I Modsætning hertil staar de Arbejder, i hvilke der fra første Færd har været regnet med Lustrens Tilkomst*). I dem hat- man formentlig at gøre med Gubbio-Fabrikens egne Produkter, som med Bette anses for de ædleste, selv om mange af de andre er kostbarere i Kraft af de store Urbino- eller Castel Durønte-Navne, som knytter sig til dem. End ikke den største Urbino-Mester, Xanto Avelli, forsmaaede den 1 ilgift af Skønhed, Maestro Giorgio kunde skænke hans Arbejder. *) Por at anskueliggøre dette Forhold har man i Kunstgewerbemuseum i Berlin udstillet en lustreret Tallerken Side om Side med én til Lustrering bestemt, som ikke har gennemgaaet den sidstnævnte Proces. Man ser deraf, at Lustren blev lagt paa en Undergrund af tynd Okker.