Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
134
Af disse Lustrer var Gukllustren ikke hans Opfindelse. Men ligemeget
om han laante dens Hemlighed fra Deruta eller direkte fra Spanien eller
forefandt den færdig, som nogle har ment, hos en Forgænger i Gubbio,
er det hans Ære at have drevet den til en Fuldkommenhed, som ikke
forhen var naaet hverken i Orienten eller Italien. Og hertil kommer
den rubinrøde Lustre, som overhovedet ikke var fremstillet før hans Tid,
og som heller ingen senere har fremstillet med den skønne, mildt flam-
mende Virkning, som er hans bedste Arbejder egen.
At allerede hans Samtid forstod at skatte denne Virkning frémgaar
ikke mindst deraf, at mangfoldige Majolikaarbejder andet Steds fra,
navnlig fra Castel Durante og Urbino, har passeret Maestro Giorgios
Værksted for at forsynes med hans cangiante-, madreperla- eller a rever-
öero-Glasur eller med selve den vidunderlige rubino, hvis Hemlighed han
var ene om at kende. Om disse fremmede Arbejder blev købte af Ma-
estro Giorgio, eller om de blot blev sendte ham for at paaføres Lustre,
vides ikke. Sandsynligheden taler dog for det sidste. Thi selv om han
ikke selv var i Stand til at skabe nye Former eller Ornamenter og mang-
lede en individuel Figurstil, frémgaar det dog af den store Mængde af
Arbejder, der kun kan skyldes ham selv eller hans Medarbejdere, at
hans Værksted var alt andet end kunstnerisk uproduktivt, saa langt fra
indrettet blot paa mekanisk Lustrering, at det tværtimod i kunstnerisk
Henseende maa siges at have staaet paa Højde med de fleste andre
Værksteder, der var i Virksomhed paa samme Tid.
Om ikke-betegnede Arbejder er det ikke altid let at afgøre, om de
helt og holdent skyldes Maestro Giorgios Værksted, eller om de kun er
bievne lustrerede dér. Et Kendetegn synes dog fundet, selv om det
næppe altid holder Stik. Paa Arbejder udefra, som blot er bievne lu-
strerede i Gubbio, er Lustrens Tilkomst nemlig ikke forud tagen i Be-
tragtning; der har ikke været levnet den særlig Plads paa farveløse
Flader, og ej heller er der taget noget Hensyn til den ved Afstemningen
af de andre Farver. I Modsætning hertil staar de Arbejder, i hvilke der
fra første Færd har været regnet med Lustrens Tilkomst*). I dem hat-
man formentlig at gøre med Gubbio-Fabrikens egne Produkter, som
med Bette anses for de ædleste, selv om mange af de andre er kostbarere
i Kraft af de store Urbino- eller Castel Durønte-Navne, som knytter sig
til dem. End ikke den største Urbino-Mester, Xanto Avelli, forsmaaede
den 1 ilgift af Skønhed, Maestro Giorgio kunde skænke hans Arbejder.
*) Por at anskueliggøre dette Forhold har man i Kunstgewerbemuseum i Berlin
udstillet en lustreret Tallerken Side om Side med én til Lustrering bestemt,
som ikke har gennemgaaet den sidstnævnte Proces. Man ser deraf, at Lustren
blev lagt paa en Undergrund af tynd Okker.