Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

37 Antal er de fundne i Grave fra det XXVI. Dynasti (570—526 f. Chr.). I umaadelige Mængder har man under samme Forhold fundet smaa Gudebilleder af Fayence, af hvilke de mindste kun er 3—5 Ctm. høje og har været baarne som Amuletter. Der er deriblandt Amon (Mands- skikkelse, kendelig paa sin Fjerkrone), Pascht med Løvehovedet, Bast med Kattehovedet, Thot med Ibishovedet, Hathor (den ægyptiske Aphrodite) med Kohovedet. Meget ofte forekommer Isis med Horus samt Nephtys og alleroftest Scarabæus (Atheucus sacer), en Skarnbasse, som var viet Khepera, og som i Fremstillinger paa ca. 2 Ctm.s Længde i massevis blev vedlagt Mumiet, medens ofte et større Exemplar med ud- bredte Vinger blev lagt ved dets Hjerte. Til denne mærkelige Gruppe af ældgammel Keramik kom desuden et Utal af Klenodier af den for- skelligste Art, Amuletter, Fingerringe, Armbaand, Halskæder, Perler og endelig en Mængde Smaating af praktisk Form, Kulbækkener, Krus, Skaale, Vaser, Krukker, Flasker, af hvilke de fleste dog snarere maa antages at have haft en symbolsk Bestemmelse end at være gjorte lige- frem til Brug. Hvorledes alt dette tilligemed alle andre ægyptiske Anti- kviteter i vore Dage forfalskes i Luxor og andet Steds (ogsaa udenfor Ægypten) er belyst i en Bog af T. G. 'Wakeling (Forged egyptian anti- quities. London, 1912). Tiltrods for de pragtfulde Farvevirkninger, der kunde naas ved Til- sætning af Metaloxyder til den alkaliske Glasur, fik denne udenfor -'Egypten og den nærmeste Orient kun en ringe Udbredelse og ikke nogen blivende, hvilket man forstaar, naar man véd, at den ikke hefter paa almindeligt Pottemagerier, men kun paa en Masse, der er beslægtet med den selv, d. v. s. som overvejende bestaar af Kiselsand. Men en saadafl Masse bliver først plastisk, naar den i passende Grad blandes med Pottemagerier, og da det ikke var enhversomhelst Egn givet at præstere baade det ene og andet Materiale, manglede den alkaliske Glasur den bekvemme Haandterlighed, som betinger Udbredelsen af en Teknik. Ikke destomindre hævdede den sig i et Par Aartusinder i sin Hjemstavn, Ægypten, hvor man bl. a. paa den venstre Nilbred, i louna nær ved Mellaoui mener at have konstateret en keramisk Virksomhed, der vedvarede fra det XVIII. Dynasti til det 3die eller 4de Aarhundred e. Chr. Men i den nærmere og fjærnere Orient fortrængtes den tidligt af en Glasur, der havde alle dens Fortrin og ikke dens Mangel, idet den heftede paa et hvilketsomhelst Ler. Denne Glasur var Blyglasuren. Ligesom den alkaliske er den gennem- sigtig og farveløs som Glas; men ligesom den alkaliske kan ogsaa den gennemfarves med Metaloxyder. Dog vedbliver den at være gennem- sigtig i hvert Fald i de lysere Farver og dækker med disse ikke Lerets